Togene i den københavnske metro og DSB's forsinkede IC4-tog leveres af et selskab, der udvikler og producerer kernevåben. Italienske Ansaldobredas moderselskab Finmeccanica er gået sammen med blandt andre britiske BAE Systems om at levere atommissilet ASMP-A til det franske flyvevåben. Danske pensionskasser overvejer situationen Som beskrevet i Politiken i sidste uge, er Finmeccanica med på den liste over kernevåben-selskaber, som den norske oliefond har frasolgt, fordi den type våben bryder med »grundlæggende humanitære principper«. Det har fået flere danske pensionskasser til kraftigt at overveje at skille sig af med aktier i firmaer, der er tilknyttet kernevåben, især dem, der er direkte involveret i produktion. Og der er intet, der taler for, at handel med kernevåbenproducenter skal bedømmes mildere end investering i dem, vurderer etikeksperterne. »Etik er generelt et kæmpe gråzoneområde. Men der er som udgangspunkt ingen forskel på at handle med og investere i problematiske firmaer. Fælles er jo, at du får beskidte hænder, hvis du støtter dem på den ene eller den anden måde«, siger Ole Thyssen, professor i etik og æstetik i organisationer på Handelshøjskolen i København. Hans kollega på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, lektor, ph.d. Steen Vallentin mener ligefrem, at der bør være større krav ved samhandel end ved investering. »Pensionskasser har måske 500-1.000 selskaber, de investerer i, og det er ofte som led i større porteføljer. Når man handler med folk, er det en tættere relation, og mere konkret. Så bør der være mere styr på det«, siger Steen Vallentin. DSB: Ingen forskel DSB's koncernindkøbschef Lars Nørgaard Pedersen mener derimod, at det er værre at investere end at handle med. »Desuden handler de norske statsbaner også med Ansaldobreda, selv om den statslige oliefond nu har frasolgt aktierne i moderselskabet. I øvrigt blev vores EU-udbud og valget af Ansaldobreda godkendt af Folketingets Finansudvalg i 2000, selv om man godt vidste, at selskabet var involveret i våben«, påpeger han. Men nu er der jo tale om kernevåben. »Det gør ikke nogen forskel i forhold til vores indkøbspolitik. Den sikrer mod for eksempel børnearbejde og andre FN-konventioner og skal fremme grønne indkøb og mindre miljøbelastning, men der står ikke noget om våben«. Det kunne I jo skrive ind, som den norske oliefond har gjort, og danske pensionskasser overvejer. »Vi vil vurdere det konkret, næste gang vi skal købe nyt materiel. Men det er op til politikerne, om de vil lave etiske retningslinjer for eksempelvis kernevåben, som skal gælde for statslige virksomheder. Hvis de beslutter det, følger vi det selvfølgelig i vores indkøbspolitik«, siger Lars Nørgaard Pedersen. Aftale fra 1996 Det har ikke været muligt at få et egentligt interview med en ansvarlig for metrotogene, men i en skriftlig kommentar siger Ørestadsselskabets viceadministrerende direktør, Anne-Grethe Foss: »Kontrakten om leverancen af metrosystemet blev vundet af Ansaldo i 1996 i et EU-udbud. Dermed lever indgåelsen af kontrakten op til alle gældende regler og retningslinjer for, hvordan sådanne kontrakter vurderes. At Ansaldo er datterselskab af Finmeccanica, der samarbejder med det franske forsvar, får os ikke umiddelbart til at afskrive virksomheden som leverandør. Men det er klart, at hvis der måtte blive truffet politiske beslutninger på området, så vil vi selvfølgelig rette os efter dem. I sidste ende er sådanne beslutninger et politisk anliggende«.