Når ledige lægger deres cv ind i Arbejdsformidlingens jobbank på Internettet, vil der automatisk poppe mindst 10 ledige job op på skærmen. Sådan lyder et nyt tilbud fra Arbejdsformidlingen som er klar medd til foråret ifølge Jyllands-Posten. Reglen om de 10 jobtilbud gælder alle uanset fagområde. Hvis der ikke er nok ledige job i systemet inden for den lediges fagområde, vil computeren tilbyde job, der kræver mere generelle kompetencer. Resten bliver ufaglærte job Således vil for eksempel en teolog blive tilbudt arbejde inden for undervisning. Og er der stadig ikke 10 jobs til teologen, vil der være tilbud om ufaglærte jobs. Formålet med de 10 jobtilbud er ifølge vicedirektør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Helle Rasmussen, at åbne både den lediges og sagsbehandlerens øjne for, hvor mulighederne er. Hun understreger ifølge Jyllandsposten, at formålet ikke er at tvinge alle ledige til at tage f.eks. rengøringsjob uanset uddannelse og erfaring.
Ledige får automatisk 10 jobtilbud
Lyt til artiklen