De danske boligejere betaler alt for meget i bidrag på deres lån til realkreditinstitutterne. Det mener både Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet, som kalder branchens bidragspolitik for en ren pengemaskine. Alene sidste år måtte boligejerne således punge ud med 7,2 milliarder kroner i bidrag. En stigning på over én milliard på blot to år. »Realkreditinstitutternes bidragssatser er en ren pengemaskine. Det er ikke et område, der bliver konkurreret på. Man konkurrerer på produktudviklingen, men ikke på priserne«, siger Lotte Aakjær Jensen, der er økonom i Forbrugerrådet. To bidragssatser Også formanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, er forarget. »Det er horribelt, at der er fuldt fokus på, om renten nu bliver 2,0 eller 2,1 procent, mens der ikke er nogen, som rører ved, at man risikerer at betale næsten en halv gang mere oveni i form af et bidrag på op til 0,85 procent«. I praksis har de fleste realkreditinstitutter to bidragssatser. Her betales typisk 0,3 pct. i årligt bidrag af den del af lånet, som svarer til de første 40 pct. af ejendommens værdi, og op til 0,85 pct. for det, der ligger over. Men i takt med, at huset stiger i pris, så falder lånets andel af den samlede værdi. Har man således måttet låne 800.000 kroner for at købe et hus til én million kroner, skal man betale 0,3 pct. i bidrag af de første 400.000 kr. og typisk 0,8 pct. af de sidste 400.000 kr. Forskel på tusindvis af kroner Men stiger huset til to millioner kroner, så udgør lånet på de 800.000 kroner nu kun 40 procent af husets værdi. Det vil sige, at bidragssatsen ifølge kritikerne burde falde til 0,3 procent for hele lånet. En forskel på 2.700 kroner om året. Allan Malskær mener derfor, at der skal indføres en form for automatik, hvor bidraget falder i takt med, at lånet udgør en mindre og mindre del af boligens værdi. »Realkreditinstitutterne holder krampagtigt fast i, at de - i denne computerverden - ikke kender den reelle værdi af det hus, der blev belånt for nogle år siden, selv om de jævnligt strør om sig med fine farvelagte skemaer over de procentvise stigninger område for område. Samtidig ejer eller samarbejder de alle med ejendomsmæglerkæder. Men de er åbenbart også uvidende«, siger han. Cand.polit. og partner i Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, efterlyser også mere konkurrence på priserne. Han mener, at boligejerne skal have ret til at forlange deres bidrag sat ned, hvis boligens værdi er steget. »I dag er realkreditinstitutterne helt afvisende. Vi har haft mange sager, hvor lånet måske kun udgør 20 procent af værdien, men hvor man betaler for, at det udgør 80 procent. Vi har faktisk været ude for, at det har været nødvendigt at flytte realkreditselskab for at få bidraget ned. I nogle tilfælde kan det godt betale sig trods omkostninger. Men det er dybt godnat for begge parter«, siger Kim Valentin. På trods af kritikken vil realkreditbranchen ikke ændre på sin bidragspolitik. »Bidragene skal bruges til at sikre mod fremtidige tab. Har man ikke den nødvendige polstring, hvis tiderne vender, så vil det være nødvendigt at hæve bidragene væsentligt i en situation, hvor boligejerne i forvejen er presset«, siger afdelingsdirektør i selskabernes brancheorganisation, Realkreditrådet, Lars Blume-Jensen.