Danskerne er i større og større grad holdt op med at spare op i deres ejerboliger. Selv om både huspriser og det samlede lånebeløb vokser og vokser år for år, så falder de årlige afdrag. Ikke bare i forhold til den samlede lånemasse, men også i kroner og øre. I takt med de større låneudstedelser voksede boligejernes årlige afdrag fra 10,9 milliarder kroner i 1995 til op mod 21 milliarder kroner i 2003. Men siden da er afdragene begyndt at falde og ventes i år kun at nå op på 19,5 milliarder kroner, viser beregninger, som BG Bank har foretaget for Politiken. Lån uden afdrag »Siden de afdragsfri lån blev indført i 2003, er afdragene begyndt at falde. Både absolut og relativt. Det er især på sommerhuse og ejerlejligheder, at vi ser det største fald. Det er også her, vi har oplevet de største prisstigninger i perioden«, siger cheføkonom i BG Bank, Anne Buchardt. Den seneste opgørelse fra Realkreditrådet viser da også, at de afdragsfri lån er vokset med eksplosiv hast. Ved udgangen af andet kvartal i år udgjorde de afdragsfri lån således hele 26 procent af de samlede realkreditlån til ejerboliger og sommerhuse. Det betyder, at der i dag ikke bliver betalt afdrag på lån for 243 milliarder kroner ud af en samlet udlånsmasse på 937 milliarder kroner. »Vi ser altså her en god forklaring på danskernes forbrugsboom. Når afdragene falder, er det ensbetydende med, at der bliver frigjort penge. Nogle har brugt pengene til private pensioner, men der er også gået mange til forbrug blandt andet i form af forbedringer af boligen«, siger Anne Buchardt. Formuerne vokser Tallene fra Realkreditrådet afslører også, at mange boligejere gambler hårdt med både pris- og renteudvikling. Således er hele 41 procent af alle udestående rentetilpasningslån i dag uden afdrag, svarende til lån for 182 milliarder kroner. Alligevel ser Anne Buchardt ikke det store problem. »For den enkelte betyder det selvfølgelig en større risiko, hvis huspriserne igen begynder at falde. Men helt overordnet skal det holdes op imod, at boligejerne har fået en større formue. Hvis en husejer allerede har en friværdi på én million kroner, er der ikke længere det samme behov for at spare yderligere op i huset i form af afdrag. Så er det måske mere fornuftigt at bruge sin marginale opsparing et andet sted«, siger Anne Buchardt. Gæld kan være godt Hun advarer ligefrem imod, at man som boligejer satser hele sin opsparing i huset: »Faktisk kan det godt betale sig at have gæld i huset, hvis renten stiger«. Det forudsætter imidlertid, at der er tale om et fastforrentet lån. Stiger renten, så falder kursen på det fastforrentede lån og dermed også restgælden på boligen. I dag er 12 procent af de fastforrentede lån uden afdrag, mens tallet som nævnt er 41 procent for rentetilpasningslånene.