Det går godt med at få kontanthjælpsmodtagerne over i de arbejdendes rækker i København. På blot et år er antallet af modtagere af kontanthjælp faldet med næsten 1.500 - omkring 6 procent i landets hovedstad. Det er dobbelt så meget som i resten af landet. København udbetaler i år godt 300 millioner kroner mindre kontanthjælp end i 2002, da kommunen udbetalte knapt 3,7 milliarder. Det er især kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund, som får arbejde. Skulle motiveres »De, som vi har fået i arbejde, har ikke kunnet gå lige ud på arbejdsmarkedet og få et arbejde. Det kan være et sprogproblem eller misbrugsproblem, som har været barrieren. Derfor må vi bruge nogle kræfter på at motivere dem og gøre dem klar til arbejdsmarkedet«, siger arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der i 2002 i samarbejde med de hovedorganisationerne LO, FTF og DA satte sig i spidsen for afbureaukratisering af aktiveringsindsatsen. »Vi stod i den paradoksale situation, at der var knap 30.000 kontanthjælpsmodtagere i København, samtidig med at erhvervslivet manglede kvalificeret arbejdskraft«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Én kontakt Kort fortalt går den tre år gamle strategi ud på, at virksomheder, der er interesseret i at få en kontanthjælpsmodtager i job, skal henvende sig ét sted og kun have kontakt med én kommunal jobkonsulent. Der er opbygget samarbejdsrelationer med 7.000 arbejdsgivere, som er indstillet på at modtage kontanthjælpsmodtagere i jobtræning. Lavpriskæden Netto med omkring 100 butikker i hovedstadsområdet er en af virksomhederne, der har været med til at tage kontanthjælpsmodtagere i job. »I Københavns kommune fungerer det fuldstændig ubureaukratisk. Det er en stor fordel, at vi kun skal henvende os ét sted. Andre kommuner kunne lære af København«, siger personalechef Thomas Thorsøe fra Nettos hovedkvarter i Køge. Tre måneders løntilskud Der er mellem 15 og 25 ansatte i hver Netto-butik og en relativt stor udskiftning i personalet. Netto og de øvrige virksomheder får typisk et løntilskud fra kommunen i tre måneder, men derefter skal kontanthjælpsmodtageren ansættes i et ordinært job. »Vi lægger vægt på at være med til at udvælge dem, som vi skal have ud i butikkerne. Målet er en ansættelse, så vi er ikke interesseret i at få nogle, der alligevel ikke gider. Vi er ikke interesseret i et kortvarigt tilskud, men i en medarbejder, som vi kan ansætte varigt«, siger Thomas Thorsøe. Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder også i resten af landet, men kun halvt så meget som i København, viser tallene fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Danmarks Statistik. Det er typisk job i supermarkeder, på lagre, inden for transport og i kantiner, kontanthjælpsmodtagerne kommer ud i. Der er tale ufaglærte job, som ellers er en mangelvare. »Vi har satset meget på at motivere og give den enkelte kontanthjælpsmodtager lyst til et job. Regeringen vil piske kontanthjælpsmodtagerne til at finde et job, mens vi finder jobbet til dem. Det nytter ikke noget at piske en indvandrerkvinde, der har svært ved at tale dansk og ingen uddannelse, til at finde et job. Hun begynder heller ikke på handelshøjskolen, fordi der bliver skåret i hendes kontanthjælp«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Hver måned er der omkring 2.000 borgere, som henvender sig til Københavns Kommune for at få kontanthjælp. Ikke på pension »Men vi får dem hurtigere i gennem systemet og ud i job. De, som vi kan se, er parate, bliver sendt i straksaktivering, og så finder de hurtigt selv et job. Dér er vi benhårde, men det nytter ikke noget over for folk, som tvivler på, at de kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. I Netto advarer personalechefen mod overdreven begejstring i København. »Man skal ikke blive for selvfede og selvtilfredse. Tallet kan falde endnu mere. Vi ville gerne have tilbudt flere kontanthjælpsmodtagere og gerne indvandrere, som gerne er lidt mere motiverede for en plads arbejdsmarkedet«, siger Thomas Thorsøe. Antallet af førtidspensionister falder også i København, så forklaringen på faldet i kontanthjælpsmodtagere er ikke øget pensionering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Flere partier afviser Nadja Natalie Isaksen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























