A.P. Møller - Mærsk har været rundt blandt vennerne for at sikre sig en gevaldig luns af aktierne i konkurrenten P&O Nedlloyd. Onsdag meldte de to storbanker Nordea og Danske Bank sig pludseligt som købere af henholdsvis 10 og 15 procent af aktierne i P&O Nedlloyd - aktier, som blev erhvervet fra den hidtidige storaktionær, britiske P&O. Banker uden ambitioner Men det er ikke fordi, de to banker pludseligt har ambitioner om at blive skibsredere. I realiteten agerer de nemlig på direkte foranledning af A.P. Møller - Mærsk, som mellemmænd, så A.P. Møller - Mærsk ikke ryger i kløerne på konkurrencemyndighederne. »Visse lande vil ikke acceptere, at vi ejer aktier, før det er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne, og det efterlever vi selvfølgelig«, siger direktør Vagn Lehd Møller, der står i spidsen for Maersk Sealand. Det er lande som Tyrkiet, Israel og Korea, der stiller så specifikke krav, at det tvinger A.P. Møller - Mærsk til at lave den særlige ejerkonstruktion. Kort tid som aktionær Danske Bank og Nordeas tid som storaktionærer i P&O Nedlloyd bliver dog af kort varsel. A.P. Møller - Mærsk har lavet call-optioner og bankerne put-optioner, så aktierne ryger videre til rederiet - så snart det bliver lovligt. Det letteste ville have været, hvis A.P. Møller - Mærsk havde ventet med at overtage P&O's aktier indtil udløbet af købstilbuddet, for den britiske koncern havde i forvejen lovet, at de ville sælge til A.P. Møller - Mærsk. Men pludselig ønskede P&O at sælge deres aktier, og så måtte A.P. Møller - Mærsk reagere hurtigt. »P&O ville gerne sælge for at tage profitten hjem, og det måtte vi finde en løsning på. Derfor har vi lavet denne aftale med bankerne«, siger Vagn Lehd Møller. Det er halvanden måned siden, A.P. Møller - Mærsk meldte sig som bejler til P&O Nedlloyd. Det britisk-hollandske selskab hører til de største konkurrenter for A.P. Møller - Mærsks containerrederi, Maersk Sealand. Hvis handlen til 17 mia. kr. gennemføres, vil det sætte en endnu tykkere streg under Maersk Sealands placering som verdens største containerrederi. Tilbageholdende rederi Bag handlen ligger dog ikke alene ambitionen om at vokse sig endnu større. Faktisk er en væsentlig årsag til buddet, at det danske rederi har været for tilbageholdende med at bestille nye containerskibe, så rederiet kan få udbytte af det forventede boom i efterspørgslen. Lykkes købet , får Maersk Sealand derfor en tiltrængt indsprøjtning af skibe - og overtager rettighederne til rederiets nybestillinger. Det er en pikant situation, at det er Danske Bank, som deltager i konstruktionen. For A.P. Møller - Mærsk er storaktionær i banken med en ejerandel på 20,1 procent af aktierne. Rederiet er også repræsenteret i selskabets bestyrelse, hvor finansdirektør Eivind Kolding sidder. »Det er et kundeforhold og ikke noget, vi kommenterer. Du må henvende dig hos A.P. Møller - Mærsk for at høre nærmere«, oplyser Lene Nording-Grooss fra Danske Banks informationsafdeling.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.