»Der går ikke tre sekunder, hvor de sætter dem til at lave noget andet end det, de er specialiserede til, før vi hiver dem i tjenestemandsretten. De kan ikke sætte specialister til at rense perroner«. Det er den kontante udmelding fra Ulrik Salomonsen, formand for Dansk Jernbaneforbund, efter at det tirsdag kom frem, at Banedanmark overvejer at sætte 200 tjenestemænd til forefaldende arbejde, mens de venter på, om staten vil betale regningen for deres fyringer. Ritzaus Bureau skriver, at det i gennemsnit koster et par millioner kroner at fyre en tjenestemand, som blandt andet har ret til 'ventepenge'. Passende arbejde Banedanmark vinder ikke nok opgaver i udbud om fornyelser af jernbanenettet, så derfor opretter selskabet et ressourcecenter, hvor det vil se på en række opgaver, det ikke har prioriteret særlig højt i dagligdagen såsom rengøring og vedligeholdelsesopgaver. »Som ansvarlig virksomhed bliver vi nødt til at finde på noget passende arbejde til medarbejderne, mens de venter på, hvad der skal ske«, siger Jesper Rasmussen, administrerende direktør i Banedanmark. Men det er Ulrik Salomonsen ikke tilfreds med. Ifølge ham trænger det danske banenet gevaldigt til at blive holdt ved lige, så der er masser af rigtige arbejdsopgaver at udføre fremover. »Det er jo ikke os, der bestemmer, at jernbaneområdet skal liberaliseres, det er politikerne, så de må betale prisen, det koster at fyre tjenestemændene«, siger formanden for Jernbaneforbundet, der organiserer omkring 850 af Banedanmarks 1.400 medarbejdere i entreprisedivisionen. »En provokation« Peter Waldorff, formand for De Statsansattes Kartel (StK), kan ikke komme i tanker om, at der tidligere har været lignende tjenestemandssager. »Jeg opfatter mere hele sagen som en provokation af systemet end som noget andet. Når de ikke kan få lov til at afskedige medarbejderne, så laver de deres eget beskæftigelsesprojekt«, siger han. Diskussion om ideologi Men hele diskussionen om, hvad de tjenestemandsansatte må eller ikke må, bliver trættende, mener HK-Trafik & Jernbane, som organiserer et par hundrede af entreprisedivisionens ansatte. HK-organisationen er grundlæggende interesseret i, at Danmark har en velfungerende kollektiv trafik med jernbanen som rygrad, og formand Andreas Hasle ser nødig, at Banedanmark-sagen bliver en diskussion om ideologi. »I stedet burde politikerne kigge på, hvordan pengene bliver brugt bedst muligt, og tænke i ressourcer«, siger han og efterlyser en overgangsordning, hvis private vil ind på markedet. »Det kan godt være, at private virksomheder er gode til at bygge nye skinner, men hvis der opstår et akut problem med skinnebrud, er det muligvis Banedanmarks folk, der løser det bedst. Hvis vi først mister ekspertisen, tager det lang tid at få den bygget op igen«, siger han. Banedanmark har varslet massefyringer i entreprisedivisionen, der udgør to tredjedele af hele virksomheden og beskæftiger omkring 1.400 medarbejdere. Så de 200 medarbejdere er kun det første hold af medarbejdere, der vil stå til fyring.