Arla-bosser tror stadig på mejeri-fusion

Åke Modig (tv.) og Knud Erik Jensen på dagens pressemøde. - Foto: Klaus Holsting
Åke Modig (tv.) og Knud Erik Jensen på dagens pressemøde. - Foto: Klaus Holsting
Lyt til artiklen

En fusion mellem Arla og hollandske Campina er ikke kun en god idé - det kan vise sig at være en nødvendighed, hvis selskaberne skal overleve på et stadig mere konkurrencepræget marked. Og dét gælder også, selv om de to selskabers fremskredne fusionsplaner i dag faldt på gulvet med et brag. Perfekt partner Det vurderer Arlas adm. direktør, Åke Modig, der har bebudet sin afgang efter fiaskoen for fusionen: »Idéen er stadig god, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis emnet ikke dukker op igen i en ikke fjern fremtid«, sagde Modig på dagens pressemøde. »Jeg mener fortsat, at Arla er den perfekte partner for Campina og omvendt«, sagde han ifølge Reuters. Campina bedste bud Også bestyrelsesformand i den dansk-svenske koncern Knud Erik Jensen mener, at Arlas fremtid vil byde på fusioner. Her er Campina stadig væk det bedste bud, men med en ny ledelse vil man måske se andre muligheder, siger han. »Det kan godt blive på andre betingelser. Nye mennesker har nye måder at gøre tingene på og ser nye muligheder. Jeg tror på, at vores selskab både skal og vil udvikles i fremtiden. Det kan være ved opkøb, men så sandelig også ved fusioner«, siger Knud Erik Jensen. Campinas egenkapital Præcis hvorfor, fusionsforhandlingerne brød sammen, er endnu ikke klart. De to selskaber har forpligtet sig til ikke at uddybe årsagerne til bruddet for offentligheden. Arlas ledelse ville heller ikke svare på, hvilken betydning det har, at der under forhandlingerne er opstået tvivl om den reelle værdi af Campinas egenkapital. En stor del af selskabets kapital er nemlig bundet i de såkaldt medlemsbeviser, som andelshaverne kan indløse, hvis de forlader selskabet. Ifølge nye regnskabsregler skal værdien af medlemsbeviserne fremover betegnes som gæld i stedet for egenkapital. Arlas ledelse vil dog ikke kommentere, om den usikre situation har haft betydning. Det er ikke første gang, de to selskaber har måttet afbryde tætte forhandlinger. Også i 2003 talte de to andelsselskaber sammen om fusion, men dengang blev en sammenlægning umuliggjort af store forskelle på mælkepriserne i Danmark og Holland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her