Euroområdet er på taberholdet i økonomi og må se frem til i hvert fald endnu et år med lav økonomisk vækst og høj arbejdsløshed. Dertil kommer, at den spæde europæiske vækst er skrøbelig. Så hård er bedømmelse af den dominerende økonomiske blok i Europa fra Valutafonden (IMF). I en ny prognose for verdensøkonomien gør IMF det klart, at opdelingen i et globalt økonomisk A-hold og et B-hold er blevet mere tydelig i det seneste år. »Vi ser en stigende divergens regionerne imellem. Fremgangen (i verden, red.) er fortsat overdrevent afhængig af USA og Asien, mens vi stadig venter på et bæredygtigt opsving i euroområdet og Japan«, siger cheføkonom Raghuram Rajan fra IMF. Økonomisk fremgang Samlet set står verdensøkonomien til en økonomisk fremgang på 4,3 procent i år, en prognose, der er uforandret siden den sidste prognose fra september sidste år. Derimod er vækstudsigterne for euroområdet skåret ned med 0,6 procentpoint, og Japan med 1,5 procentpoint. Omvendt har USA lagt lidt til vækstraten (plus 0,1 procentpoint) siden sidst, mens Kina tilsyneladende er ustoppelig. Den kinesiske vækstrate er opjusteret med et procentpoint til 8,5 procent. De pæne udsigter for verdensøkonomien er omgivet af betydelige risici, først og fremmest højere renter, høje og svingende oliepriser og stigende ubalancer på betalingsbalancerne. De høje oliepriser - IMF anslår, at olien midlertidigt kan gå så højt som 100 dollar pr. tønde mod 50 dollar i dag - forsvinder ikke lige med det samme. Svingende oliepriser Men ifølge Rajan bør fokus være på muligheden for svingninger i olien, hvilket bl.a. skyldes, at de mere ustabile olieforbrugende udviklingslande har en større økonomisk tyngde i dag. »Vi kan få skarpe pristoppe, men vi kan også få fald i prisen, men der vil være store udsving, fordi der er meget lidt ekstra produktionskapacitet«, siger Rajan. USA's vedvarende underskud på betalingsbalancen er som altid et stort tema hos IMF. I dag finansieres det enorme betalingsunderskud på 5,7 procent af BNP ved at resten af verden sender to mia. dollar til USA hver eneste dag. Men får investorerne kolde fødder, og stopper pengestrømmen, er der problemer. Så kan vi risikere et hurtigt og kraftigt dollarfald og en markant stigning i de amerikanske renter. Det giver potentielt alvorlige konsekvenser for væksten i verden og for de finansielle markeder. Alle har en opgave Ingen region sidder alene med løsningen til balanceproblemet. Alle regioner i verden, men især USA, Asien og Europa, har en opgave her. F.eks. skal USA spare mere op selv, mener Rajan. »Den amerikanske forbruger, som fik verden ud af recession (et økonomisk tilbageslag, red.) har brug for at hvile sine trætte fødder og spare mere op«. Og så skal Asien indføre mere fleksibilitet i valutasystemerne, så deres reelle konkurrenceniveau afspejles. Det er i nogen grad sket i Korea, Thailand, Taiwan og Inden, men ikke i f.eks. Kina. »Et antal lande, især i Asien, har opbygget store reserver for at beskytte dem selv mod noget nær dommedag. Det underminerer den pengepolitiske kontrol, såvel som sundheden i det finansielle system«, lyder det fra IMF. Reformer i Europa For euro-området gælder det om at få mere gang i den langsigtede økonomiske vækst, det vil kunne aflaste USA og mindske det amerikanske underskud på betalingsbalancen. Midlet er reformer af arbejdsmarkedet og pensionssystemerne. »Men med dets nuværende vækstpotentiale har Europa simpelthen ikke råd til velfærdsstaten«. »Når callcentre hjælper firmaer verden over med at presse 24 timer ind i en arbejdsdag, kan Europa ikke fortsætte med at debattere 35-timers arbejdsuge«, siger Rajan.