Hver gang, en svensk virksomhed flytter opgaver for 100 kr. til Kina, Ungarn eller andre lande, kommer der kun 95 kr. tilbage til det svenske samfund. I modsætning til lande som Danmark og USA har svenskerne et direkte tab på globaliseringen. Danmark får f.eks. 105 kr. tilbage for hver 100 kr., der flyttes ud - et resultat, der skyldes, at vi er bedre til at skabe nye job som afløsning for de nedlagte. Den noget overraskende konklusion kommer det svenske erhvervsliv selv frem til i en analyse fra organisationen Svenskt Näringsliv. »I Sverige er der færre, der finder andet job, når arbejdspladserne flytter til udlandet. Det skyldes, at det er mindre gunstigt at drive virksomhed i Sverige, og at mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet er lavere end i mange andre lande«, lyder analysen fra Fredrik Segerfeldt fra Svenskt Näringsliv. 119.000 job forsvandt På den konto er der ifølge analysen forsvundet knap 119.000 job fra Sverige de sidste fem år, mens der kun er oprettet 1.850 nye stillinger. Undersøgelser fra Danmark har vist, at der flytter ca. 5.000 danske job ud hvert år. Et godt eksempel er den amerikanske elektronikvirksomhed Emerson Energy Systems. For fem år siden købte Emerson en fabrik med 3.000 ansatte af Ericsson. Hovedparten af de svenske job er forsvundet til udlandet, og i dag er der kun et par hundrede tilbage i hovedkontoret i Stockholm. »Når tusindvis af produktionsjob flyttes ud, trækker det lige så mange andre job med sig. Det er en fejl at tro, at vi kan have vores egen boble her i Sverige, hvor vi bare sidder og forsker og udvikler«, siger administrerende direktør Magnus Karnsund fra Emerson, der er tidligere chef i Ericsson. Reformer nødvendige Emerson er et ekstremt eksempel, men undersøgelsen giver frygt for, at udflytningstakten vil tage til de kommende år. Forventningen i svensk erhvervsliv er, at der flytter op mod 350.000 job ud fra Sverige de næste fem, mens der kun bliver skabt 3.600 job. »Tidligere har Sverige haft fordel af strukturændringer i kølvandet på globaliseringen. Sådan var det f.eks. under og efter tekstil- og valutakriserne i 1970'erne. Dengang blev de job, der forsvandt, erstattet af nye. Det gør de ikke længere«, siger Fredrik Segerfeldt. Den kortsigtede løsning er at dæmpe arbejdsomkostningerne, men på længere sigt kræver det især reformer af arbejdsmarkedet, mener de svenske erhvervsledere. »Det har før været muligt for Sverige at klare sig igennem strukturændringerne, så det bør også være muligt i dag og i morgen«, mener Fredrik Segerfeldt.