Hvis europæiske virksomheder skal blive lige så gode til at tjene penge og skabe job som deres amerikanske konkurrenter, så skal EU investere mange flere penge i forskning og teknologi. Derfor foreslår EU-kommissionen nu, at forskningen skal have mange flere milliarder fra EU's kasse, når medlemslandene vedtager unionens næste syvårige rammebudget for perioden 2007-2013. Øremærket til bestemte formål Kommissionen foreslår at afsætte cirka 545 milliarder kroner til forskning over de syv år, hvilket svarer til en gennemsnitlig, årlig støtte på over 75 milliarder. Det er over dobbelt så meget som i EU's nuværende forskningsprogram, der kun udbetaler godt 37 milliarder kroner om året. Størstedelen af pengene foreslås øremærket til bestemte områder som for eksempel sundhed, transport, bioteknologi, it, forsvar, rumforskning eller bioteknologi. Men som noget nyt er der også et betragteligt beløb til teknologisk udvikling af små og mellemstore virksomheder - og så vil kommissærerne have skabt et uafhængigt, europæisk forskningsråd, som over hele perioden skal fordele cirka 89 milliarder kroner til grundforskning af høj kvalitet. Begejstret professor Især forskningsrådet og dets store pose penge vækker begejstring hos professor Mogens Flensted-Jensen fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han har siddet med i en ekspertgruppe, der har lavet et oplæg til, hvordan den frie forskning kunne få bedre kår i EU. »Det er en succes for os, der har arbejdet med dette. Som det ser ud nu, har kommissionen rettet sig efter de anbefalinger, vi har lagt frem«, siger Flensted-Jensen. Frit forskningsråd Professoren understreger betydningen af, at et europæisk forskningsråd for første gang vil kunne fordele nogle af støttekronerne udelukkende efter forskningens kvalitet og uden hensyn til politiske overvejelser. Støtte til fri grundforskning har længe stået højt på forskernes ønskeliste, fordi EU's forskningsstøtte hidtil har været hæmmet af politiske krav om, at alle lande skulle være med i projekter, der samtidig skulle tilgodese nationale industrier. Fogh: Budgettet behøver ikke at vokse så meget Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) modtog i går forslaget om nye milliarder til forskning med stor tilfredshed. Men han understregede samtidig, at det samlede EU-budget ikke af den grund behøver vokse så meget, som kommissionen foreslår. Den holdning har også de største EU-lande, og det kan bekymre forskerne. »Jeg kan frygte, at der ikke er plads i budgettet til at give forskningen så mange flere penge, når budgettet skal forhandles endeligt på plads. Der er jo også den franske landbrugspolitik at tage højde for«, siger Mogens Flensted-Jensen.