Investeringsforeningerne tager sig godt betalt for at forvalte borgernes opsparing. Siden 2002 er den gennemsnitlige omkostning alene til administration af for eksempel afdelinger med danske aktier steget fra 1,01 procent af opsparingen til 1,06 procent. Til gengæld er der svage fald, når det gælder de såkaldte emissionstillæg og indløsningsfradrag. Det fremgår af Investeringsforeningsrådets egen årlige opgørelse over de omkostninger, som kunderne betaler i den enkelte investeringsforening. Tjener milliarder Investeringsforeningsrådet, der repræsenterer selskaberne, mener, at diskussionen om omkostningerne er for ensidig og reelt uden andet udsagn, end at omkostningerne er for høje. Formanden for Investeringsforeningsrådet, administrerende direktør i Nordea Invest, Peter Hemme, siger, at hovedårsagen til de stigende administrationsomkostninger kan tilskrives betaling til distributørerne, som i vid udstrækning er de samme banker, som ejer investeringsforeningerne. »Generelt møder vi forståelse for, at det koster penge at forvalte medlemmernes opsparing. Stigningen i administrationsomkostningerne har de seneste to år været minimal«, siger Peter Hemme. Da omkostningerne er holdt som en procentdel af opsparingen, betyder det, at de finansielle koncerner skovlede milliarder af kroner ind på disse gebyrer sidste år, hvor investeringsforeningernes samlede formue voksede med 150 milliarder kroner til små 550 milliarder kroner. Administrationsomkostningerne svinger fra selskab til selskab og fra afdeling til afdeling. Forudsætter man en gennemsnitlig administrationsomkostning på én procent, betyder det, at kunderne alene i 2004 måtte slippe 5,5 milliarder kroner på den konto. Hård kritik Dertil kommer en udgift på 1,95 procent i såkaldt emissionstillæg, når man køber sine investeringsbeviser og på 0,60 procent i indløsningsfradrag, når man vil ud igen. Tallene er mediantal for afdelinger med danske aktier. Endelig må man af med 0,19 procent, hver gang afdelingen sælger og køber nye aktier. I 2004 blev en tredjedel af porteføljen skiftet ud i afdelingerne med danske aktier. Samlet betyder det, at afkastet skal over fire-fem procent, før der begynder at falde noget af til kunden, hvis man både køber og sælger det samme år. De høje omkostninger har gennem længere tid været udsat for hård kritik fra blandt andet Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet. »Foreningernes omkostninger er alt for høje. Bankerne sælger kun disse produkter, fordi de tjener styrtende på det. Store dele af omkostningerne går direkte ned i lommerne på bankerne. Folk burde investere mere selv på egen hånd og købe aktier og obligationer selv. Det er meget billigere«, siger afdelingschef i Forbrugerrådet Villy Dyhr. Hvis man fortsat synes, at investeringsforeninger er en god ide, kan det godt betale sig at tjekke de enkelte afdelinger Billige indeksafdelinger Tager man igen afdelingerne med danske aktier, topper BankInvests Small Cap afdeling med 2,05 procent i administrationsomkostninger. I den billigere ende finder man for eksempel Nykredit Invest Danske Aktier med 0,67 procent. Billigst er dog også en BankInvest afdeling - KFX aktier - med 0,45 procent. Denne afdeling er en såkaldt indeksafdeling, som automatisk følger udviklingen på KFX-indekset over de mest omsatte danske aktier. De fleste uafhængige rådgivere anbefaler indeksafdelinger, netop fordi de har de laveste omkostninger.