Trævarefabrikken Licentia i Fjerritslev lukker, og alle 85 ansatte fyres. Medarbejderne i det nordjyske firma er blevet sendt hjem med besked om, at de mister deres arbejde. Licentia har de seneste år været i hård konkurrence med firmaer, der får produceret træmøbler til billigere løn i blandt andet Østeuropa. Licentia i Fjerritslev er del af en større koncern, der har afdelinger i blandt andet Thisted og Børkop. Det vides ikke, om disse afdelinger også lukkes, oplyser Nordjyske Medier.
Fabrikslukning i Nordjylland - 85 mister jobbet
Lyt til artiklen