De seneste års historiske lave renter har lejerne i landets 530.000 almene boliger ikke mærket meget til. På trods af, at også boligforeningerne kan låne penge til godt to procent, må lejerne via huslejen betale en højere rente på 3,4 procent, der er lagt fast af Folketinget. Samtidig har staten i løbet af de sidste tre år hentet 5,5 milliarder kroner i den såkaldte Landsbyggefond, der ellers skal bruge sine midler til at modernisere almene lejeboliger. Det er fem gange så meget, som staten har givet i støtte til byggeri af almene boliger. »Der er tale om en form for avanceret togrøveri over denne sag«, siger formand Jesper Nygård fra Landsbyggefonden. Han er også direktør for boligselskabet KAB. »Beboerne i de nybyggede almene boliger får slet ikke fordel af den lave rente ligesom villaejerne. Det er klart, at man ikke kan basere finansieringen af det almene byggeri på den aktuelt lave, korte rente. Men det er helt urimeligt, at de dårligst stillede danskere ikke har en fordel af den lave rente. Det er heller ikke retfærdigt, at Landsbyggefonden skal refundere staten større udgifter, end staten faktisk har«, siger Jesper Nygård. Penge til moderniseringer Den faste rente på 3,4 procent har været en fordel for lejerne i de perioder, hvor renten var høj, men det er efterhånden nogle år siden. Landsbyggefondens penge går for eksempel til at modernisere almene lejligheder, hele boligområder, gårdmiljøer og legepladser uden, at huslejen stiger dramatisk. Fondens formue er blandt andet bygget op af midler fra lejerne, som bliver ved at betale bidrag til boligselskabets boliglån, selv om lånene er betalt ud. »Landsbyggefondens indbetalinger til staten svarer til, at hver enkelt husstand i den almene sektor skal bidrage med et beløb over huslejen på cirka 10.000 kroner til staten. Pengene i fonden er beboernes penge. De bør i langt overvejende grad bruges til at modernisere deres boliger, så huslejen kan holdes på et fornuftigt niveau«, siger Jesper Nygård. Der er opdæmmet et kolossalt behov for at modernisere almene boliger i sær i de 315.000 af boligerne, der er bygget før 1974. Der er ofte tale om små og utidssvarende lejligheder med to eller tre værelser, som med fordel kan slås sammen. I 1960'erne blev der bygget en stribe montagebyggerier af beton i de større byers omegne. En rapport fra 2001, som blandt andet selskabet Byfornyelse Danmark stod bag, afslørede et behov for modernisering på mellem 49 og 135 milliarder kroner alt efter, hvor høj en standard byggeriet skal op på. Bredt forlig Det var et bredt forlig i Folketinget med både regeringen og socialdemokraterne, som i 2002 åbnede mulighed for at hente penge i Landsbyggefonden. Baggrunden var, at der var et udbredt ønske om at få gang i byggeriet af almene boliger for at komme boligmanglen til livs, men socialdemokraterne er ikke begejstret for konsekvenserne af forliget. »Vi skulle have sat en maksimumgrænse på, hvor meget der kunne hentes i Landsbyggefonden. Skattestoppet presser regeringen til at gå ud i alle hjørner og kroge for at hente penge, så snart valget er overstået, kræver vi forliget genforhandlet. Vi må have stoppet den pengemaskine, hvor der kan hentes penge hos lejerne«, siger boligordfører Carsten Hansen (S). Fond vil vokse Venstres boligordfører Inge-Lene Ebdrup erkender, at lejerne i øjeblikket ikke har glæde af den lave rente. »Stiger renten i fremtiden vil lejerne til gengæld stadig betale den samme rente. Og så kommer staten til at betale til lejerne«, siger Inge-Lene Ebdrup, der peger på, at Landsbyggefonden vil vokse voldsomt de kommende år. Venstres boligordfører gør opmærksom på, at hensigten med det tre år gamle boligforlig er opnået. Op gennem 1990'erne blev der bygget omkring 4.000 nye almene boliger om året, mens der i perioden 2002 til 2004 er opført næsten 30.000. »Der er blevet trukket mange penge i Landsbyggefonden, fordi der i de senere år er lagt meget vægt på at få bygget nye almene boliger for at imødekomme efterspørgslen. Men jeg er da indstillet på, at vi skal kigge på behovet for renoveringer og moderniseringer, når vi skal genforhandle forliget her i år«, siger Inge-Lene Ebdrup. Nervøse for flere reguleringer Forliget omfatter ikke 2005, men i anmærkningerne til årets finanslov står en ikke nærmere beskrevet budgetreguleringspost vedrørende almene boliger, som skal skaffe staten en indtægt på knap en milliard kroner. »Det kunne meget vel være endnu et bidrag fra Landsbyggefonden, der er i tankerne, men det har jeg ikke kunnet får svar på«, siger Jesper Nygård.