Hver femte håndværksmester har været udsat for, at hans kunder forsøger at presse ham til bestikkelse. Og halvdelen af gangene kommer presset fra offentligt ansatte embedsmænd, viser undersøgelse foretaget af Økonomisk Ugebrev. Ifølge undersøgelsen føler mange håndværkervirksomheder sig presset til at betale penge under bordet eller udføre opgaver hjemme i privaten. Ellers får de ikke de lukrative byggekontrakter. Direktør er rystet Foruroliget af resultaterne agter Håndværksrådet nu at undersøge omfanget blandt sine medlemmer for at komme problemet til livs. Direktør Lars Jørgen Nielsen er rystet over den tilsyneladende udbredte afpresning i byggebranchen. »Vi har overhovedet ikke haft kendskab til den type problemer blandt vore medlemmer før«, siger direktøren. Efter blot en håndfuld opkald til håndværksmestre i forskellige dele af landet talte Politiken med en københavnsk håndværksmester i byggebranchen, som hovedsageligt udfører arbejder for det offentlige. Han kunne fortælle eksempler på, hvordan byggeledere lod bemærkninger falde om bestemte produkter, de godt kunne tænke sig, eller arbejder de gerne ville have udført derhjemme. »Vi har altid ignoreret det. Men der var en undertone af, at man forventede den slags, når man nu havde den byggesag«, siger håndværksmesteren, som ønsker at være anonym. Tror ikke på det Kommunernes Landsforening (KL) afviser undersøgelsen som urimelig over for de kommunale embedsmænd. Her finder man resultaterne alt for usikre til, at de kan tages alvorligt. »Jeg kender ikke til, at noget sådant finder sted, og jeg tror ikke, det er tilfældigt, at Danmark internationalt har et omdømme som et af verdens absolut mindst korrupte lande«, siger borgmester Ejgil W. Rasmussen, formand for KL. Men netop den holdning kan være med til at blokere for, at der bliver gjort noget ved problemerne, påpeger eksperter. Direktør Jens Berthelsen fra konsulenthuset Respect Europe, har fulgt området gennem en årrække: »Danmark er på mange måder vennetjenesternes land. Vi er en lille nation. Vi kender hinanden. Man skal forstå, at forhold, som er legale i Danmark, er forbudte mange andre steder. I nogle lande må parlamentsmedlemmer ikke have erhvervsarbejde. Mange lande forbyder dommere at have bijob, hvad vi synes er helt fint herhjemme«, siger Jens Berthelsen. Også Europarådet har i en nylig undersøgelse konkluderet, at selv om korruptionen i Danmark synes mindre end i resten af verden, så blokerer den danske selvopfattelse for, at man forholder sig seriøst til problemet: Korruption er udenlandsk. Ikke dansk. Jens Berthelsen vurderer, at undersøgelsen harmonerer meget godt med den virkelighed, han møder i erhvervslivet. Professor Martin Paldam er enig i, at korruptionen blandt embedsmænd lever i de danske forvaltninger, men han er dog overrasket over omfanget, hvis undersøgelsen står til troende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























