I provinsen koster det 14.000 kroner kvadratmeteren at bygge en almen lejlighed, mens et brugt parcelhus koster 5.000-6.000 kvadratmeteren. Huset kan oven i købet finansieres med afdragsfri lån, så den månedlige udgift kommer helt i bund. De almene boliger er mange steder i landet blevet dyrere at bo i end eget hus. Ikke noget provinsfænomen En stribe nye lånetyper har banket prisen på at bo i eget hus eller rækkehus ned, mens den almene sektor er låst fast i et stramt regelsæt. »Det er et paradoks, men med de nye låneformer, der hele tiden dukker op - senest flexgarantilån - så vil det formentlige ikke bare være et provinsproblem, at det er billigere at eje end at bo i almen bolig«, siger direktør Jesper Nygård fra boligselskabet KAB. Den almene sektors regler er ikke lempet Folketinget har lempet reglerne for, hvilke lånetyper realkreditinstitutterne må tilbyde boligejerne, mens der stadig er faste regler for den almene sektor. For eksempel kan boligselskaberne i øjeblikket låne penge til at bygge for til en årlig rente på omkring 2,2 procent, men lejerne skal betale en årlig rente på 3,4 procent fastsat af Folketinget. »Balancen mellem ejere og lejere er rykket gevaldigt. Det er urimeligt, at lejerne ikke får fordel af nye lånetyper«, siger formand Klaus Hansen fra Lejernes Landsorganisation (LLO). Tomme lejligheder Som et helt nyt fænomen er der dukket tomme almene boliger op. I 2002 kunne omkring 250 lejligheder ikke lejes ud, mens det tal her ved udgangen af 2004 er steget til næsten 1.500. De tomme boliger, der primært ligger i Jylland, er fortsat en lille del af de i alt 500.000 almene boliger. LO foreslog umiddelbart før jul, at staten skulle slippe sit tag i den almennyttige boligsektor og ophæve detailreguleringen. LLO-formand Klaus Hansen vil gerne have flere frihedsgrader, men vil ikke gøre sektoren uafhængig af staten. »Vi skal være opmærksomme på det stigende antal tomme lejligheder, selv om det stadig er et beskedent antal«, siger Klaus Hansen: »Samfundet har et ansvar for vores boligkvarterer, så folk ikke udelukkende bliver samlet efter indtægtsforhold. Vi har allerede en tendens til ghettodannelse, i stedet for at folk bor i blandede kvarterer med naboer fra forskellige erhverv og indkomster. Der er en boligsocial forpligtelse, som hverken kommuner eller staten skal frigøres fra«. Formue i fond Klaus Hansen peger i øvrigt på, at renten om få år kan være på vej op, så lejerne i den almene sektor har glæde af den faste rente. KAB-direktøren, Jesper Nygård, gør opmærksom på, at beboerne i den almene sektor om få år vil have samlet en formue i Landsbyggefonden. Lejerne betaler fortsat bidrag på boliglånene, selv om de er betalt ud. De penge samles i Landsbyggefonden og bruges blandt andet på renoveringer. »Hvis vi fik større frihedsgrader til at bruge Landsbyggefondens midler, så kunne vi selv klare problemerne, men vi er ekstremt bundet af statslige regler. Det kræver, at Folketinget ændrer loven«, siger Jesper Nygård, der selv er formand for Landsbyggefonden. Fondens formue vil vokse kraftigt efter 2008, når nogle store lån er betalt ud.