Indiens medicinalindustri indleder en ny æra i 2005, hvor en lov, der anerkender udenlandske patenter, træder i kraft. Loven vil sætte en stopper for fremstilling af kopimedicin, der har beskæftiget lokale medicinalfirmaer i 30 år og bidraget til, at fattige mennesker fik adgang til medicin. Ti år undervejs Med et dekret fra Indiens præsident i denne uge har Indien tilsluttet sig Verdenshandelsorganisationens, WTO's, målsætning om at anerkende udenlandske patenter fra 1. januar. Det er kulminationen på en proces, der har varet 10 år. Det nye tiltag bliver lovfæstet, hvis det bliver vedtaget ved den næste parlamentssamling i februar. Indien har siden begyndelsen af 1970'erne tilladt sin medicinalindustri at producere kopimedicin, der er patenteret i udlandet, på betingelse af at fremstillingen foregår på en anden måde. Billigere medicin Denne politik har givet enkelte virksomheder, såsom Ranbaxy Laboratories Ltd., stor gennemslagskraft på det globale marked, og den har gjort medicin billigere for de fattige. Multinationale medicinalfirmaer som GlaxoSmithKline, Pfizer Inc., Novartis AG og Aventis, der har set til, mens indiske firmaer gjorde indhug i deres markedsandele, afventer ændringerne med behersket optimisme. »Det er helt bestemt en milepæl, at Indien vil anerkende patenter«, siger S. Ramkrishna, Pfizer Indias strategidirektør: »Mentaliteten i den indiske medicinalindustri har allerede ændret sig, og det samme gælder den globale industris opfattelse af Indien«. Vil føre til flere udenlandske investeringer »Der er ingen tvivl om, at det vil opmuntre multinationale firmaer til at investere i Indien, såfremt patentloven på området bliver implementeret og håndhævet ordentligt«, siger Ranjit Shahani, leder af indiske lægemiddelproducenters organisation. De nye regler gælder ikke lægemidler, der er patenteret før 1995, så det indiske medicinalfirma Cipla Ltd. kan blive ved med at sælge sin meget udbredte udgave af den livsforlængende hiv-medicin AZT. Selv kopier af lægemidler, der er patenteret mellem 1995 og lovens indførelse, vil formentlig ikke skulle trækkes tilbage fra markedet. Få ændringer Udenlandske firmaer forventes heller ikke at oversvømme det indiske marked med produkter, som de hidtil har holdt tilbage. De fleste forsøger stadig at få et overblik over detaljerne i de nye regler, og de frygter, at uvisheden om, hvad der er patentbeskyttet, og hvad der ikke er det, i mange tilfælde vil blive afgjort ved en domstol. »Markedet vil næppe ændre sig drastisk lige efter patenternes indførelse«, siger en talsmand for lægemiddelfirmaet GlaxoSmithKline. Som Tyskland Alligevel betragter store medicinalfirmaer Indien som et lukrativt marked. »Det kan let være 70-80 millioner mennesker, som har råd til dyr medicin, ligesom de går ud og køber dyre biler, mærkevaretøj og andre forbrugsgoder«, siger en direktør for et medicinalfirma: »Det svarer til markedet i Storbritannien eller Tyskland«. Regeringen og udenlandske firmaer siger, at medicinpriserne næppe vil ryge i vejret, fordi 95 procent af den medicin, der sælges i Indien, er kopier af ældre lægemidler. Den nye lov gør det muligt for regeringen at tvinge patenthavere til at udstede tilladelser til mindre, lokale firmaer i landsomfattende nødsituationer eller til eksport til lande, der oplever større kriser.