Det er mere behageligt at skylde penge i banken end at have gæld til det offentlige. Derfor kan de omkring 100.000 danskere, der har fået kommunerne til at lægge børnebidrag ud for i omegnen af 4,5 milliarder kroner, med fordel gå i banken inden nytår og låne penge til at få gælden ud af verden, fastslår formanden for kommunernes pantefogeder, Erik Lund fra Københavns Kommune 'Forsinket julegave' Særlige rente- og fradragsregler for netop denne type gæld til det offentlige betyder nemlig, at en skyldner på den måde allerede til foråret får en del af pengene tilbage som overskydende skat. »Man kan faktisk give sig selv en forsinket julegave«, mener inkassochef Villy Jensen fra Slagelse Kommune, der har et udestående på knap 33 millioner kroner på området. Han har sat sig ned og regnet på det tilfælde, at en borger skylder kommunen 50.000 kroner. Går man i banken og låner pengene til 15 procent i rente, vil man over fem år skulle betale 1.200 kroner tilbage om måneden. Allerede i april eller maj næste år er der dog en bonus at hente i form af 15.500 kroner retur fra skattevæsenet. Børnebidrag giver fradrag, så 40 øre ud af hver krone kommer tilbage. »Borgeren kan så vælge at bruge de 15.500 kroner på ferie og fornøjelser, eller han kan betale pengene til banken som et ekstraordinært afdrag på lånet og dermed skære to år af løbetiden«, påpeger Villy Jensen. Lempelige vilkår Eftersom børnebidragsgæld er rentefri, bliver banklånet i kroner og øre dyrere, end hvis det stadig er kommunen, der er kreditor, påpeger pantefogedernes formand, Erik Lund. Det vil få nogle til at fravælge muligheden, tror han, selv om det efter hans mening er en fornuftig løsning - især fordi det i øjeblikket er nemt og billigt at låne penge. »Men går man i banken, får man en noget lempeligere afdragsordning, end hvis det offentlige skal inddrive pengene. Vi laver en afdragsordning, hvor skyldneren skal betale det maksimale, han kan undvære. Det strammer økonomien til«, siger inkassochef Villy Jensen. Når børnebidragsgælden er så høj, skyldes det langtfra altid, at forældrene er uvillige til at betale de cirka 1.000 kroner om måneden per barn, som er laveste takst. Har man for eksempel tre børn under 18 år, man ikke bor sammen med, kan det hurtigt underminere en almindelig enlig danskers økonomi. Så lægger kommunen ud, men gælden består. »Vi har borgere i 60'erne, der stadig afdrager på børnebidragsgæld«, siger Erik Lund.