Det er ikke alle danske søer, der går rundt i en tilstand af kronisk sult og skrigende tarme. Politiken har omtalt en undersøgelse, der viser, at mange af de danske søer spises af med under halvdelen af den mad, de har lyst til. Den politiske forbruger har dog mulighed for at styre indkøbsvognen uden om de sultne grise. »Jeg vil til enhver tid anbefale, at forbrugerne vælger en økologisk gris eller en frilandsgris. Der er pladsmangel og sultproblemer i staldene, og derfor er der meget god grund til at reagere som forbruger«, siger fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Camilla Udsen. De økologiske søer er i modsætning til industrigrisene sikret fri adgang til grovfoder. De mere almindelige søer i de højteknologiske industristalde fodres derimod ofte med højeffektivt foder, der er så fyldt med næring, at landmanden via computerstyrede foderautomater må sørge for, at søerne kun får en smule mad. Hvis ikke foderet bliver doseret i små mængder, bliver søerne for fede. For grisene betyder det, at de går rundt i en tilstand af kronisk sult. Det forøger risikoen for mavesår og organdrejninger, der kan føre til en smertefuld død for dyrene. Grovfoder i truget Både landbruget, Dyrenes Beskyttelse og økologerne er enige om, at løsningen på problemet er mere grovfoder i grisenes trug. »Jeg kan garantere, at ingen økologisk so sulter. De har adgang til grovfoder, græs og rodemateriale i de mængder, de selv ønsker. Så hvis forbrugerne vil hjælpe til med at fjerne sulten i staldene - så må de vælge økologisk«, siger Poul Skovgaard, formand for Økologisk Landsforenings svineudvalg. Den vurdering bekræftes af en gennemgang af de krav, der stilles til de mange forskellige typer grise i Danmark. De almindelige grise lægger krop til langt størstedelen af det svinekød, der spises. Derudover kommer der en stribe specialprodukter med navne som Den Glade Gris. Men til de fleste af dem er der ingen særlige foderkrav - og heller ingen offentlig kontrol med, at eventuelle krav bliver overholdt. Økologiske grise er derimod sikret grovfoder. Dyrenes Beskyttelse appellerer til, at landbruget hurtigt får løst sultproblemet, så det ikke bare er nogle få velfærdsgrise, der kan være sikre på at få mad nok. »De problemer, der nu er belyst, er så alvorlige, at de bør løses. Hvad angår sultproblemerne, har vi ikke meget tålmodighed. Det er et problem, som det ikke kræver års udredninger eller undersøgelser at løse. Grisene skal bare fodres ordentligt og have grovfoder. Der er til gengæld en række andre problemer, som vi kun kan løse, hvis vi har forbrugerne med«, siger foreningens formand, Arne Stevns. Når dyrene sulter, går det ikke kun ud over deres maver og indvolde. Grisenes humør bliver også så anstrengt af de tomme maver, at de oftere kommer op at slås med hinanden i de nye staldsystemer, hvor de kan gå frit rundt. Særlig udsatte for angreb er søernes skamlæber, der bides til blods. Alle skal medvirke På trods af at de økologiske grise er et dyreetisk alternativ, mener Forbrugerrådet ikke, at problemerne kan løses ved, at flere forbrugere træffer politisk korrekte og bevidste valg i supermarkedet. »Erfaringerne viser, at problemerne ikke løser sig alene via markedsmekanismerne. Både landbrug, lovgivere og detailhandel må tage et medansvar. Det er ikke bare nogle få velfærdsgrise, der skal have anstændige forhold, men alle landets grise«, siger Camilla Udsen. Det har længe været et faktum, at forbrugernes interesse for dyrevelfærd er en lidt blandet størrelse. Når folk bliver interviewet om dyrevelfærd, siger de fleste, at de helst vil have kød fra en gris med krølle på halen. Men når de står i supermarkedet og skal give en tier mere for en bakke med økologiske koteletter fra en frilandsgris, så forsvinder interessen, viser salgstal. Svineproducenterne siger, at de er i gang med at finde løsninger på de mange problemer i staldene. Men der er ekstra store problemer lige nu, fordi landbruget er i en overgangsfase, siger formanden for Landsudvalget for Svin, Lindhardt Nielsen. »Vi er i fuld gang med at indføre bedre stalde for dyrene. Det har den uheldige virkning, at det giver nogle store tilvænningsproblemer. Grisene skal vænne sig til at trives i løsdriftsstalde, og vi skal have løst de problemer, der opstår undervejs. Det kommer til at tage nogle år«.