5 kroner hér og 200 kroner dér. Gebyrerne sikrer i stigende grad bankernes milliardoverskud. Nu vil Nordea, Lån & Spar Bank samt Amagerbanken give kunderne et årligt overblik over, hvor meget de egentlig har betalt i gebyrer. Det kan øge konkurrencen mellem bankerne, mener Forbrugerrådet, men foreløbig står de tre alene i branchen med planerne. Gennemsigtighed giver større konkurrence Tanken er at lade den samlede gebyrbetaling fremgå af den årsopgørelse, bankerne har pligt til at sende ud. »Vores gebyrer er lave, så konkurrencemæssigt er det en klar fordel at gøre opmærksom på det. Helt fundamentalt giver gennemsigtighed større konkurrence, og det er til fordel for forbrugerne«, siger direktør Peter Schou, Lån & Spar Bank. Jyske Bank: Unødvendigt I Jyske Bank kalder funktionsleder Lars Nielsen en årlig oversigt unødvendig. »Vi mener, vi skriver nok om gebyrer i forvejen. Kunderne kan se gebyrerne på kontoudtoget én gang om måneden. Dem kan de lægge sammen, hvis de ønsker beløbet for hele året«, siger han og tilføjer, at Jyske Bank føler sig helt konkurrencedygtig på gebyrerne. Dansk Bank: Intet behov Heller ikke Danske Bank mener, at der i øjeblikket er noget behov hos kunderne for en årlig oversigt. Men skulle det opstå, vil banken overveje det, siger underdirektør Kim Christensen. »Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke vil synliggøre gebyrerne. Det gør vi allerede ved for eksempel at sende kvartalsvise opgørelser over gebyrer knyttet til folks konto«, siger Kim Christensen fra landets største finanskoncern, der sidste år havde knap 6 milliarder kroner i indtægter fra gebyrer og provisioner. »Vi vil gerne have, at folk holder gebyrernes størrelse op mod den service, de får i banken«, tilføjer han. Noget at skjule De pengeinstitutter, der ikke vil levere en årlig oversigt, må have noget at skjule, mener Morten Westergaard, økonom i Forbrugerrådet. »Folk har virkelig fokus på gebyrer. Det er meget negativt ladet«, siger han. »Derfor vil en årsopgørelse med gebyrer kunne få folk til at flytte bank i protest over at betale for meget - selv om man faktisk allerede i dag burde få et chok over at se på opgørelsen, hvor meget man betaler i rente på lån, og hvor lidt man får på sit indestående«. Morten Westergaard opfordrer bankerne til ikke kun at opgive en samlet gebyrsum, men udspecificere forbruget i eksempelvis antal checks og dankorthævninger. De oplysninger vil være gavnlige for den enkelte kunde, fordi han kan taste dem ind i den sammenlignende prisdatabase på nettet, som Forbrugerrådet og bankerne - sidstnævnte noget modvilligt - arbejder på.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg