Når indvandrere køber en kiosk, en grønthandel eller et rengøringsfirma, ryger der penge under bordet i fire ud af fem tilfælde. I gennemsnit er en femtedel af betalingen sort, og efterfølgende skal pengene tjenes hjem - sort. På den måde florerer store pengebeløb i et kredsløb langt fra danske myndigheder og formelle finansieringskanaler. Og kløften mellem de to verdener vokser. To systemer i konkurrence Sådan konkluderer forskeren Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i en undersøgelse, hvor 135 virksomhedsejere med anden etnisk baggrund end dansk har medvirket. »I øjeblikket konkurrerer to systemer. Når det formelle svigter, overtager det uformelle system, som også skaber andre standarder for tillid og adfærd. Det uformelle system har vind i sejlene og betragtes som legitimt, fordi det producerer bedre levevilkår, men det producerer ikke integration«, siger manden bag rapporten, Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitetscenter (RUC). Mangel på tillid Rapporten viser svigtende tillid mellem indvandrerne og de institutioner, indfødte danskere normalt benytter. Bankerne afviser seks ud af ti iværksættere med indvandrerbaggrund, som ansøger om lån til at finansiere virksomheden. En stor gruppe overvejer end ikke at søge. Mange føler sig udsat for diskrimination. Blot fire ud af ti virksomhedsejere har finansieret deres køb helt eller delvis via banklån, og endnu færre søger råd hos banker, jobcentre, kommune eller arbejdsformidling, når de skal etablere forretning. Låner af familien I stedet låner de penge af familien eller bruger egen opsparing, som ofte er tilvejebragt via udlandet eller sort arbejde. Iværksætterrådgiver Shariar Shams Ili, der er ansat af Københavns Kommune og har sin daglige gang i de etniske småbutikker på Nørrebro og i Nordvest siger: »Jeg kender ikke én virksomhed, der ikke blev købt med penge under bordet. Ingen er særlig interesseret i at låne fra bankerne. Holdninger fra begge sider hæmmer vækst og udvikling«. Virksomheder vokser op Alligevel kommer stadig flere indvandrerejede virksomheder til. I hovedstaden steg antallet med 22 procent fra 1997 til 2002, og udviklingen ventes at fortsætte, så der i 2006 vil være 3.200. For at undgå fortsat uddybning af kløften mellem det formelle og uformelle system anbefaler rapporten fra RUC nemmere adgang til finansiering for iværksætterne, bl.a. lån på særlige vilkår med Sverige, Holland og Tyskland som forbilleder. Den foreslår også hurtigere opholdstilladelse til indvandrere, som bringer penge lovligt med sig til Danmark. Den anbefaling vil integrationsminister Bertel Haarder (V) ikke følge: »Det er et vanskeligt forslag at realisere, for det kan omgående vendes til, at vi diskriminerer de mindrebemidlede. Der er noget udansk over forslaget, selv om det er interessant set fra et egonationalistisk synspunkt«. Den danske regering satser i stedet for på, at det generelt skal være lettere at være iværksætter. Både for indvandrere og danskere.