Vejen til en eftertragtet praktikplads er snørklet, hvis efternavnet ikke er dansk. I hvert fald hvis man spørger nydanskerne på landets erhvervsuddannelser. To ud af tre føler, at de står svagere end deres etnisk danske klassekammerater i kampen om de få praktikpladser. Og hver anden mener, at årsagen er diskrimination fra arbejdsgivernes side. Det viser en undersøgelse, som fagforbundet HK offentliggør i dag. HK's formand John Dahl kalder resultatet »bekymrende«: »Det kalder på ekstra opmærksomhed, når så stor en gruppe føler, at de står svagere end danskerne på arbejdsmarkedet. Vi ved, at der stadig er arbejdsgivere, som har store forbehold over for nydanskere. Derfor skal det her resultat tages seriøst«, siger John Dahl. Kedelige tal Også blandt arbejdsgivere vækker resultatet bekymring: »Det er enormt kedeligt. Man kan jo frygte, at mange nydanskere bliver skræmt væk eller tabt på gulvet. Og det er et stort problem - især fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år«, siger Ole Steen Olsen, arbejdsmarkedschef i Dansk Handel & Service. Tal fra Integrationsministeriet underbygger opfattelsen af, at nydanskere står svagere end etniske danskere: Mens 88 procent af samtlige studerende på landets erhvervsuddannelser får en ordinær praktikplads, får kun 63 procent af nydanskerne. I Dansk Handel & Service erkender man, at mange arbejdsgivere har været for tilbageholdende: »Nogle har frygtet reaktionen fra de øvrige ansatte, og det har givetvis ført til, at man visse steder har holdt sig fra at ansætte nydanskere. Men mange virksomheder har ændret kurs: De arbejdsgivere, som har nydanskere i praktik, er gennemgående positive«, siger Ole Steen Olsen. Høje forventninger Han påpeger dog, at ringe faglige kvalifikationer stadig skræmmer mange fra at ansætte nydanskere: »Det er da indlysende, at en arbejdsgiver fravælger en ansøger, hvis danskkundskaberne ikke er gode nok«. En lignende forklaring kommer fra Steen Mikkelsen, der har ansvaret for studievejledningen af nydanskere ved handelsskolen Niels Brock i København: »Mange nydanskere kommer desværre med alt for høje forventninger, som ikke stemmer overens med deres evner. Eksempelvis søger mange kontoruddannelser uden at have danskkundskaberne i orden, derfor står de svagere, når der skal findes praktikplads«, siger han. Samme historie kan 24-årige Nadia Rafique fortælle. Hun begyndte i sin tid på en kontoruddannelse - men det gik ikke efter planen: »Jeg havde forventninger om at blive noget stort inden for kontorverdenen, at jeg skulle sidde og styre regnskaber og bestemme alt muligt«, fortæller hun. »Men jobbet var slet ikke mig. Det var svært, og jeg kendte intet til den måde at arbejde på«. I stedet valgte hun butiksvejen, hvor hun i dag har en praktikplads i tøjbutikken Esprit i storcentret Field's. Nadias beslutning kunne mange nydanskere lære af, fortæller Steen Mikkelsen: »Vi anbefaler dem at skifte spor og forsøge sig med detailhandlen, hvor der er masser af praktikpladser. Men mange af dem vil ikke - der er tilsyneladende ikke status nok i disse job«.