'Parnas' står der med kyrilliske bogstaver på det slanke ølglas på fod, som Taimuraz Bolloev, administrerende direktør for Baltika, hæver, hvorefter han udbringer en skål. Og selv om han ikke ligefrem er en del af parnasset, så tilhører han i hvert fald den russiske elite af forretningsfolk, der efter Sovjetunionens fald 1991 omstillede sig til kapitalisme og nu står i spidsen for Baltika, der med produktion i 2003 på 1,6 milliard liter er Europas største bryggeri. Bare lagerhallen med øl fylder to hektar, hvor små orange gaffeltrucks piler af sted i rasende fart. Fra at være en vodkanation har russerne nemlig lært at drikke øl, og Rusland er blevet verdens femtestørste ølmarked, med eksplosiv vækst siden 1991. Øllen bliver solgt omkring en halv million forskellige steder i Rusland - heraf er omkring halvdelen kiosker. I russiske byer er kombinationen af spadseredragt, læderdokumentmappe og en øldåse i hånden på vej hjem fra arbejde ikke noget, man vender sig om efter. Øl bliver betragtet som 'soft drink'. Carlsberg har fået del i den optur gennem sin 50-procents aktiepost i Baltic Breweri Holding (BBH), der igen ejer tre fjerdedele af Baltika. BBH står nu bag hver tredje øl, der bliver drukket i Rusland. Og den historie vil BBH forsøge at gentage i de tidligere sovjetrepublikker. BBH sidder allerede solidt på ølmarkedet i de baltiske lande, men blikket er især rettet mod de tidligere stan-republikker. BBH har allerede købt bryggerier i Kasakh stan og Ukraine, hvor konkurrenten Sun Interbrew dog kom først. »Det er kun et spørgsmål få år, inden Ukraine er et større marked end Frankrig«, siger Christian Ramm-Schmidt, administrerende direktør i BBH. For potentialet er enormt, hvis det kan lykkes at sætte 'den alkoholiske transition' i gang. Fra et forsvindende forbrug i 1991 drikker en gennemsnitsrusser i øjeblikket omkring 50 liter øl om året. En gennemsnitseuropæer drikker omkring 80 liter øl om året, og derfor er der stadig noget potentiale i Rusland. En indbygger i Kasakhstan, der er på størrelse med hele Europa, drikker imidlertid kun omkring 5 liter øl om året. Den udvikling sættes i gang ved, at BBH køber et eksisterende bryggeri, bevarer det lokale ølmærke og så udvikler og professionaliserer produktionen derfra. Foreløbig er købekraften i de tidligere sovjetrepublikker meget lav - det er den største hindring for at komme ind på markedet. I Lenta-supermarkedet i Sankt Petersborg står hylde efter hylde med øl med både latinske og kyrilliske bogstaver - fra de lokale mærker over Staropramen til selv Ceres i halvliterdåser. Udbuddet af mærker er enormt, både på hylden med vodka og på hylden med øl. Glas mod plastik Markedet er blevet professionaliseret og vækstraterne løjer af. Konkurrenten Sun Interbrew vinder i øjeblikket markedsandele, fordi Baltika, der er langt det største mærke, ikke produceres i plastikflasker, hvor væksten ligger i øjeblikket. Og her løber BBH ind i et andet problem: Russerne vil have øl på plastikflasker. Og man tøver med at tage skridtet, fordi ledelsen er bange for, at det vil gå ud over øllens image - for øl på plastikflasker signalerer lavstatus i Rusland. Samtidig sætter de russiske konkurrencemyndigheder en grænse for væksten. Med en dominerende markedsandel på cirka 32 procent skal væksten nu foregå organisk - altså ikke via opkøb - hvis BBH skal indfri ambitionen om at dække 40 procent af markedet. Derfor indleder BBH nu en yderst massiv markedsføringskampagne, der skal flytte markedsandelene væk fra de billige øl mod de dyrere mærkevareøller, hvor BBH ligger med sit største marked. »Spillet kommer til at handle om branding og distribution. Og det er her, jeg mener, at den vestlige erfaring er værdifuld«, siger Christian Ramm-Schmidt.