Et udvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger op til et historisk brud på økonomien bag behandlingen af patienter. Udvalget, som er kommet med forslag til, hvordan samfundet kan spare penge på medicin, anbefaler, at indføre et loft over sygesikringens samlede andel af udgifterne til medicintilskud. På den måde kan politikerne sikre, at det offentlige ikke betalere mere og mere af medicinudgifterne. Færre får råd til nye præparater Men forslaget har vidtrækkende konsekvenser. »Konsekvensen vil blive, at færre vil få råd til nye præparater. Det er en måde at introducere brugerbetaling på for storforbrugeren af medicin, så folk begynder at overveje deres forbrug lidt mere«, siger Jakob Kjellberg, som er projektleder i Institut for Sundhedsvæsen. Han fortsætter: »Storforbrugeren vil typisk være ældre, fordi man bruger mere medicin, jo ældre man er. Og storforbrugerne vil gå glip af den sidste streg på bismarcksklumpen, men så får vi måske i stedet råd til pasningsgaranti i børnehaverne eller fysioterapi til apopleksipatienter. Man kan sige, at udvalget giver køb på en lighedsforudsætning om, at man ikke skal straffes for at have dyre sygdomme, mod til gengæld at få mere effektivitet«. Indtil offentliggørelsen var den mest kendte anbefaling fra udvalget, at medicintilskud skal beregnes ud fra det billigste produkt, hvis flere præparater har ens virkning. Det blev umiddelbart modtaget positivt på tværs af Folketingets partier. Skepsis i Ældre Sagen Det er Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som har nedsat udvalget, hvis opgave har været at komme med forslag til initiativer, der kan begrænse væksten i medicinudgifter. »Det kan undre mig, at man samtidig med at fremme brugen af den billigste medicin - som vi kun kan tilslutte os - så vil indføre et loft, hvor konsekvensen vil blive øget brugerbetaling. Det er vi ikke tilhængere af, slet ikke på noget så vitalt som lægemidler«, siger Jesper Cederkvist, sundhedspolitisk konsulent i Ældre Sagen. Da politikerne indførte det nuværende tilskudssystem, var det ikke meningen, at det offentlige skulle betale mere og mere af udgifterne til medicin. Tværtimod var det hensigten, at forholdet mellem patienternes egenbetaling og sygesikringens medicintilskud skulle fastholdes. Offentlig medfinansiering i stigning Virkeligheden har artet sig anderledes. For eksempel steg det offentliges medfinansiering af borgernes medicinforbrug fra 63,6 procent i 2000 til 67,9 procent sidste år, mens patienternes andel løbende er blevet mindre. Sygesikringsudgifterne var sidste år på knap 6,1 milliarder kroner. Ifølge Lars Løkke Rasmussens pressesekretær, Ulla Østergaard, har ministeren ikke taget nærmere stilling til udvalgets forslag om et loft over sygesikringens andel af udgifterne. Venstres sundhedspolitiske ordfører, Jørgen Winther, ønsker ikke at kommentere udvalgets forslag, før han har drøftet det med ministeren.