Huslejen er på vej op for hver tredje af landets boligejere. Efterhånden som det økonomiske opsving får tag i både dansk og europæisk økonomi, vil renten krybe opad. Og med en højere rente vil også de månedlige rentebetalinger stige for de boligejere, der har finansieret huskøbet med de såkaldte flexlån (rentetilpasningslån). Oven i købet har mange boligejere kombineret flexlånet med et af de nye afdragsfrie lån, der giver meget lav husleje her og nu. Det kunne lyde som en giftig cocktail for både boligejerne og samfundsøkonomien. Men sådan er det ikke nødvendigvis, lyder meldingen fra Nationalbanken. Vicedirektør Anders Møller Christensen deler ikke den dybe frygt for de nye afdragsfrie lån. »Og min største bekymring er slet ikke de afdragsfrie lån. Undersøgelser (fra Realkreditrådet, red.) tyder på, at der er en overvægt af folk i 50'erne, der tager dem, og formentlig også de steder i landet, hvor der er kraftige friværdier i boligerne. Er det tilfældet, må det være maksimalt uproblematisk«, siger Anders Møller Christensen. Netop offentliggjorte tal fra Realkreditrådet viser, at de afdragsfrie lån har fået ekspres udbredelse blandt boligejerne. Således er hele ti procent af realkreditinstitutternes udlån - 86 mia. kr. i alt - af den afdragsfrie type. Gæld i mursten »Det er et produkt, som mange vil have gode grunde til at efterspørge. F.eks. behøver folk i hovedstadsområdet, der har et hus til tre mio. kr. med en god pensionsordning, ikke for alt i verden holde murstenene gældfrie, hvis de sagtens kan klare en restgæld på en halv million eller mere, når de går på pension«, siger Anders Møller Christensen. Han advarer dog mod, at førstegangskøbere kaster sig ud i afdragsfrie lån med rentetilpasning, hvis budgettet kun lige kan hænge sammen på den måde. Men der skal nok alligevel være nogen, der får problemer: »Jeg vil være meget overrasket, hvis det ikke viser sig, at der er nogle boligejere, der kommer i knibe ved en rentestigning. Men det er ikke noget, der bliver til et egentligt samfundsproblem«, siger han. Men kan eventuelle problemer ikke brede sig fra den enkelte boligejer til hele samfundsøkonomien? »Joh, måske, men ikke når du lige spørger mig i dag. Der er positive forventninger blandt forbrugerne, og jeg tror, opsvinget er her. Det betyder, at der ikke er så mange, der kommer i social ulykke med f.eks. arbejdsløshed. Så fremgangen i økonomien vil modvirke de problemer, enkelte boligejere vil kunne få som følge af rentestigninger«, siger Anders Møller Christensen. Renten skal dog stige forholdsvis meget, før den månedlige husleje for alvor giver sig. Stiger renten f.eks. med et procentpoint, vil den månedlige betaling på det mest dristige flexlån - den, hvor renten ændres årligt - stige med cirka 250 kr. efter skat for et lån på en mio. kr.