Ingen kvinde skal udelukkes fra et job, fordi arbejdsgiveren frygter udgiften til barsel, hvis hun bliver gravid. Mandag sikrede et solidt flertal, at 650.000 privatansatte bliver omfattet af en ordning, der udligner arbejdsgivernes omkostninger, da de stemte ja til en ny treårig overenskomst. Men aftalen omfatter kun en fjerdedel af arbejdsmarkedet, og resten skal også med, mener regeringen, der får opbakning fra et flertal i Folketinget. »Når mandearbejdspladser og kvindearbejdspladser deles om omkostningerne ved barsel, kan arbejdsgiverne lige så godt ansætte kvinder som mænd, og det er et væsentligt fremskridt for ligestillingen«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Frist til foråret 2005 Regeringen giver arbejdsgivere og lønmodtagere uden barselsudligningsordning en frist frem til foråret 2005 til selv at blive enige, som det netop er lykkedes LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Men kan de ikke det, bliver de tvunget ved lov. Dansk Folkeparti og socialdemokraterne er skeptiske. Arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen (S): »Vi har ikke noget imod forbedringer, men det er bedst, at arbejdsmarkedets parter løser det. Lovgivning underminerer den danske model. Hvad skal argumentet for at lave en frivillig aftale næste gang være?«, spørger han. Tungtvejende hensyn SF og Det Radikale Venstre er derimod begejstrede, og dermed er flertallet hjemme. »Hensynet til forældre, børn og kvindetunge arbejdspladser vægter altså højere her end hensynet til parterne«, siger den radikale ordfører Anders Samuelsen. LO og DA har været skeptiske over for politisk indblanding, men nu hvor de har fået designet deres egne udligningsordninger, har de ingen problemer. »Vi mister ikke motivationen til at lave aftaler, fordi der sker efterfølgende regulering. Det afgørende er, at vi kan præge vores egne områder«, siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørgen Neergaard Larsen. Stolt LO-formand Og formand for LO, Hans Jensen, er nærmest stolt over, at Folketinget kopierer parternes gode ideer. »Der var aldrig kommet en central barselsfond, hvis vi ikke havde taget initiativet. Sådan har udviklingen også været på andre vigtige områder som for eksempel ferielovgivningen«, siger han. Begge parter advarer dog regeringen, der endnu ikke har lagt sig fast på en model, om, at det bliver teknisk meget vanskeligt at udbrede barselsudligningen til alle områder. Gårsdagens afstemning afspejlede barslens centrale rolle i overenskomstfornyelsen. I kvindeforbundet HK stemte over 80 procent ja, mens flere mandedominerede forbund sagde nej. Hans Jensen beklagede, at kun 37,2 procent havde brugt deres stemme, men betegnede de 57,5 procent jastemmer som et »klart og tydeligt« resultat.