Med svagt rystende stemme tager Mikkel Hooge Pedersen ordet på tømmerkoncernen Dalhoff, Larsen og Hornemans (DLH) generalforsamling. »Jeg er næstformand for miljøorganisationen Nepenthes, som ejer en enkelt aktie i DLH«, siger han, mens hans blik glider ud over en sal fyldt med korslagte arme. Nepenthes kritiserer DLH for at bruge illegale leverandører af træ fra troperne. Og for at kritikken skal blive hørt, har organisationen investeret 500 kroner i en aktie i virksomheden, så Nepenthes er berettiget til at rejse forslag på generalforsamlingen. Tre forslag fra Nepenthes Og noget tyder på, at generalforsamlingerne i højere grad bliver benyttet som det, de burde være: Et sted, hvor det er muligt at udveksle synspunkter direkte med en virksomhed i relativ offentlighed. En generalforsamling er formelt set en virksomheds højeste myndighed. Det er her, bestyrelsen bliver valgt og regnskabet godkendt, og det kan udnyttes. Det er både de langhårede og de korthårede, der bruger generalforsamlingerne, selv om de to grupper, aktivister og aktionærer, har hver deres indgang og facon. På generalforsamlingen stillede Nepenthes tre forslag om større bæredygtig skovdrift, som alle blev mødt med larmende tavshed. Men det havde Mikkel Hooge Pedersen også forventet. »Vi ønsker at sende et signal til bestyrelsen og offentligheden om, at DLH ikke har til hensigt at følge sin egen miljøpolitik«, siger han. DLH bød kritikken velkommen, om end med lidt skeptisk mine. »Så længe det ikke kommer til at dominere øvrige diskussioner, så er generalforsamlingen det naturlige sted at fremsætte kritik. Men jeg er skuffet over, at forslagslederen ikke ser, hvor meget vi allerede har lyttet til kritikken«, siger afgående bestyrelsesformand Hans Ejvind Hansen. Han understregede flere gange under mødet, at det er en stor og vanskelig proces at sikre fuldstændig bæredygtig skovdrift. Den kritiske aktionær I morgen er det Falck, der holder generalforsamling. Her møder Frank Aaen, kritisk aktionær per excellence, op. Han har haft et travlt forår, hvor han har besøgt generalforsamlingerne i Sydbank, Danske Bank og TDC. »Jeg er sikker på, at det er noget, vi vil se mere af. Og virksomhederne vil være lydhøre, for de bryder sig ikke om at få offentlighedens interesse«, siger Frank Aaen, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten. Kritikere beskylder ham for at 'kidnappe' generalforsamlingerne, for at iscenesætte sig selv politisk, men Frank Aaen insisterer selv på, at han har været med til at påvirke selskaber i en positiv retning: »Der er altid nogen, der siger »åh nej«, fordi jeg forstyrrer deres fest. Men langt de fleste gange bliver jeg mødt med respekt og sågar pæne klapsalver«, siger han. Steen Thomsen, professor på CBS, Handelshøjskolen i København, er skeptisk over for endags-aktionærerne: »Det er ikke, fordi diskussionen om miljø som sådan er irrelevant. Men det skal være en diskussion, der foregår blandt aktionærerne - det andet er misbrug«. International tendens Han ser samtidig en international tendens til, at de 'rigtige' aktionærer bruger generalforsamlingerne til at kommunikere direkte med virksomheden. Som mindretalsaktionær kan det nemlig være svært at få gjort sin holdning gældende. »Internationalt ønsker både direktører og investorer, at generalforsamlingen skal have mere at sige«, siger Steen Thomsen. Han henviser til eksempler som Disney-koncernen og Eurotunnel-projektet, hvor mindretal i bestyrelserne er trådt i karakter. »Der er kommet en anden legitimitet omkring aktionæraktivisme. Hvor man tidligere affejede dem som brokkerøve, er den tendens på vej væk i udlandet. Af de samme grunde ser man det også i Danmark«, siger Steen Thomsen. Det mener Dansk Aktionærforening også: »Der er helt klart stigende tendens til, at private mennesker sætter sig ind i regnskabet og stiller langt mere kvalificerede spørgsmål end for 10-20 år siden«, siger formand Claus Silfverberg. Men i Danmark er fænomenet stadig ikke særlig udbredt. Skæver man over vandene til henholdsvis Sverige og USA, er det helt andre dimensioner. »Generelt er det ikke særlig almindeligt i Danmark, at aktionærerne kritiserer offentligt«, siger Caspar Rose, også fra Handelshøjskolen i København: Kan man ikke lide lugten i bageriet, stemmer man med fødderne og sælger sin aktiepost i stedet. Det er nemmere. Det gør for eksempel pensionsfondene ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). »Nogle af de store investorer, LD og ATP, gør et fantastisk stykke arbejde«, siger Steen Thomsen. LD har for nylig solgt halvdelen af sin aktiekapital i DLH, men det skyldes en generel omlægning af porteføljen - ikke kritik , siger afdelingschef Else Nyvang Andersen. Kritik velkommen Frank Aaen har omdannet tremandsforetagendet Kritiske Aktionærer til en forening. Dertil hører naturligvis også en generalforsamling. Der var dog ingen repræsentanter for det private erhvervsliv til stede til at tage ordet: »Skulle der komme nogen derfra, der også har et kritisk syn på erhvervslivet, er de velkomne«, siger Frank Aaen.