Svag lovgivning og dårlig overvågning har fået antallet af blodige - og ofte fatale - piratoverfald på sømænd til at eksplodere. Hvert år bliver tusindvis af sømænd udsat for drabsforsøg eller grov vold og chikane. Piraterne, der i stigende grad tilhører professionelle forbryderorganisationer i udviklingslande, angriber skibene til søs eller ved kajen. Alene i fjor blev mindst 21 sømænd dræbt, mens 71 besætningsmedlemmer fortsat savnes. Slået bevidstløs »Det er åben krig«, siger danske Eirikur Andreasen, der selv var tæt på at dø efter et voldsomt kraniebrud, da pirater slog ham bevidstløs med en jernstang. Antallet af overfald er tredoblet i løbet af de sidste ti år ifølge organisationen International Maritime Bureau (IMB) - en afdeling af det internationale handelskammer. Inden for det seneste år er de rapporterede piratoverfald på skibe steget over tyve procent til 445 i fjor. 12 danskere var blandt voldsofrene. »Vi taler om en situation, hvor skibe kapres og hele besætninger bliver slået ihjel - f.eks. ved at blive smidt over bord«, siger kaptajn Preben Mikkelsen, bestyrelsesmedlem i fagforeningen Søfartens Ledere. Selv vidne til overfald I fjor var han selv vidne til overfald på to Maersk-skibe ud for Nigerias kyst. Alene her steg kapringerne sidste år med 180 procent, fortæller kaptajn Pottengal Mukundan, chef for IMB i London. De farligste områder er farvandene ved Indonesien, Bangladesh og Nigeria. »Piraterne ved, at risikoen for at blive fanget og retsforfulgt er minimal. Overfaldene sker ofte i nationale farvande, hvor lovgivningen og kontrollen er svag. Selv om en FN-konvention opfordrer til international koordinering på området, er det et følsomt emne. F.eks. afviser Indonesien at få hjælp«, siger Pottengal Mukundan. Overfaldene er også en stor trussel for miljøet, når pirater angriber skibe med følsom last, f.eks. olie eller radioaktivt affald. Under kapringen sejler skibet uden navigatør og dermed øges risikoen for at støde på grund eller kollision.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg