Danmarks mest læste avis bliver udgivet i Århus. Tophistorien i denne uge er en Nexø-væglampe i galvaniseret stål til 99 kr. Og inde i avisen er der kulørte budskaber om 1 liter maskinvask til 10 kr. og færdige frikadeller fra Wenbo til 7 kr. Den slags læsning interesserer danskeren. Med et oplag på 2,4 millioner er Nettos ugentlige tilbudsavis ikke bare det danske medie, der rammer flest på en gang. Det er også det mest læste. 70 pct. læser tilbudsaviser En undersøgelse, som analyseinstituttet Webpol har foretaget for Politiken, viser, at 70 procent altid eller næsten altid læser tilbudsaviserne. Og mere end 80 procent planlægger jævnligt deres indkøb ud fra indholdet i tilbudslitteraturen. »Danskerne er nøjsomme. Det er økonomisk rationelt at planlægge sine indkøb efter tilbuddene, men når der er tale om fødevarer, handler det også om, at danskerne bruger mindre og mindre på mad, selv om de generelt har flere penge«, siger sociologen Henrik Dahl. Dansk karaktertræk Tilbudsaviserne er et dansk karaktertræk. I nogle af de lande, vi normalt synes, vi ligner, er husstandsomdelte tilbudsaviser sjældne. »Ingen andre steder uddeler man så mange tilbudsaviser som i Danmark«, siger Marcus Schmidt, lektor på Handelshøjskolen i København. I årevis har han beskæftiget sig med tilbudsaviserne. Blandt andet har han rodet i folks skraldespande for at finde brugte aviser, og også denne aktivistiske forskningsmetode bekræfter, at størstedelen af danskerne bruger tid på tilbudsaviser. »Der en spillertype i os alle, der gerne vil gøre et rigtig godt køb«, siger han. Seks gange så mange tilbud på 19 år Det er blevet bedre og bedre at være tilbudselskende dansker. Siden 1985 er antallet af tilbudsaviser seksdoblet. Fra 220 til 1.400 aviser om ugen. En gennemsnitsbrevsprække æder nu et lille kilo slagtilbud hver eneste uge. Brochurerne er samtidig blevet både flottere og dyrere. Hvorfor det er gået sådan, skyldes en vane, vi ikke vil være foruden, mener Bruno Christensen, arbejdende bestyrelsesformand for brancheorganisationen Retail Institute Scandinavia. »Forbrugerne er efterhånden opdraget til det. Holder en kæde op med at sende aviserne ud, bliver disse kæder kontant afstraffet af forbrugerne. De få, der har prøvet at stoppe, må konstatere, at de hurtigt var nødt til at vende tilbage til folden igen«, siger han. Nu har supermarkederne heller ikke særlig lyst til at stoppe med udgivelserne. For de giver penge. Leverandørerne betaler et markedsføringsbidrag for at komme med i aviserne, og det beløb dækker fint de omkostninger, der er ved at udgive og omdele millioner af blade.