Blot i løbet af den seneste uge har 500 akademikere tegnet en forsikring, der giver penge oven i dagpengene, hvis de bliver fyret. Og torsdag fik også 163.000 funktionærer muligheden. Samlet kan 1,3 millioner lønmodtagere nu sikre sig mod stort løntab hos et forsikringsselskab. Frygt for arbejdsløshed og behov for tryghed mere generelt får forsikringsselskaberne til at satse stort på produktet, der er det hurtigst voksende siden sundhedsforsikringer. Tre årsager Professor ved Roskilde Universitetscenter (RUC) Jacob Torfing peger på tre årsager til, at der pludselig er et marked: »Selv højtuddannede har en ledighedsrisiko i dag, ser vi jo. Den frygt forplanter sig. Samtidig er folk generelt rigere i dag og har dermed råd til ekstra forsikring. Og endelig er der et udbredt ønske om individuelle tilbud - både hos lønmodtagerne og deres organisationer, der kæmper om medlemmer«. Torfing peger samtidig på, at det almindelige dagpengesystem i Danmark mest tilgodeser lavtlønnede. »De højtlønnede har ingen særlig god dækning. Og det er modsat mange andre lande, hvor der ikke er et loft, men en dækningsgrad i forhold til, hvad du tjente, før du blev ledig«, siger han. Højest 14.000 kroner Højeste dagpengesats er små 14.000 kroner om måneden, og det betyder en gigantisk lønnedgang for den, som før har tjent godt. Den nye aftale for funktionærerne giver mellem 2.000 og 24.000 kroner oven i dagpengene, alt efter tidligere løn samt hvor meget forsikringstageren har betalt i præmie. »Tillægsforsikring betaler sig for dem, som har en indtægt over 25.000 og har funktionærstatus«, siger sekretariatschef i a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke Torben D. Jensen. »Men de lavtlønnende får intet ud af det. De er afhængige af det grundlæggende dagpengesystem. Og det er udhulet gennem de sidste mange år«, siger han med henvisning til, at en ledig på højeste sats i dag får syv procent mindre end i 1982. Skævvrider systemet På baggrund af de private forsikringers fremmarch frygter han, at argumenterne for at forbedre systemet for alle forsvinder, fordi folk »jo bare kan tillægsforsikre sig, hvis de ønsker mere«. Professor ved Handelshøjskolen i Århus Niels Westergård-Nielsen siger, at »markedet er ved at indføre graduerede dagpenge ad bagvejen«. Men han hæfter sig mere ved et helt andet problem, der handler om de forsikrede højtlønnede: »Der vil helt klart være en incitamentsvirkning: Folk vil læne sig tilbage, for når man får dækket mere, behøver man ikke at skaffe sig arbejde så hurtigt«. Første tillægsforsikring i september Den første tillægsforsikring kom i september i fjor og gjaldt 156.000 medlemmer af Kristelig a-kasse. Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor mange af de nu 1,3 millioner mulige, der har tegnet forsikring. Ledernes Hovedorganisation og Jurist- og Økonomforbundet, DJØF, melder om stor interesse, mens civiløkonomerne kalder det »behersket succes«.