Mælk fra Thise Mejeri er kommet under mistanke, efter at Statens Serum Institut i løbet af det sidste halve år har registreret 26 tilfælde af bakterien E.coli 0157, også kaldet burgerbakterien. Instituttet har interviewet patienterne, og det har givet begrundet mistanke om, at smitten kan stamme fra det lille mejeri ved Limfjorden. Mistanken retter sig mod mælkeprodukter til at drikke, dvs. sødmælk, letmælk, minimælk, promillemælk, skummetmælk og jerseymælk. Produktionen standset men direktøren undrer sig Thise Mejeri har standset produktionen, trukket sin mælk tilbage fra hylderne og sat gang i en grundig gennemgang af virksomheden. »Det er lidt langt ude«, lyder kommentaren fra direktør for Thise Mejeri, Poul Pedersen. »Det er mærkeligt, når vi aldrig har fundet den bakterie i vores kontrolprøver, men jeg kan godt se, at når alle 26 smittede siger, at de har drukket vores mælk, så må man tage det alvorligt«, siger Poul Pedersen til Ritzau. »Nu må vi se, om vi finder noget. Vi skal skille vores pumper ad og også nogle af de lukkede systemer og kikke i vores pasteuriseringsanlæg. Så må vi se, om der er nogen bakterier«, siger Poul Pedersen. Mælk kan leveres tilbage Af de 26 tilfælde af den pågældende colibakterie er de seks konstateret inden for de seneste 14 dage. Forbrugere, der har Thise-mælk i køleskabet, advares imod at drikke den. Uåbnede kartoner kan returneres til butikken, hvor de er købt. Thise Mejeri genoptager produktionen på søndag, og herefter skulle der ikke være risiko forbundet med mejeriets mælk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce