Dansk klimapolitik er - til glæde for nogle og til irritation for andre - sat på standby. Et år efter, at VK-regeringen fremlagde sit udkast til klimastrategi, er Danmarks hjemlige indsats næsten ikke til at få øje på, og det møder kritik fra uventet side: Dansk Folkeparti. Konkret kigger Miljøstyrelsen på to initiativer, der kan tvinge udslippet af drivhusgasser ned i Danmark. Det ene drejer sig om at analysere prisen for at mindske udslip af lattergas fra produktion af gødning hos Kemira i Fredericia. Det andet handler om at indfange metan fra danske lossepladser. Neddrosler klimaindsats I Energistyrelsen, der under SR-regeringen var helt central som idébank for klimaforslag, er klimaindsatsen også neddroslet. Vicedirektør Knud Pedersen afviser at have et ansvar for at gå specifikt efter lavere udslip af CO2 og andre drivhusgasser: »Når vi arbejder med havmøller, så er det først og fremmest ud fra energipolitiske overvejelser«, siger han. For et år siden satte VK-regeringen en øvre grænse for, hvad samfundet bør betale for lavere udslip af drivhusgasser i Danmark (120 kroner per ton CO2). Både lattergassen fra Kemira og metanen fra skraldebunkerne kan formentlig indfanges billigere, men det vil analyserne vise. Formanden for Folketingets Energiudvalg, Aase D. Madsen fra Dansk Folkeparti, påpeger, at også eksempelvis et sats på lavenergipumper fra Grundfos er en billig metode. »Regeringen har stirret sig enøjet på CO2-kvoter«, siger Aase D. Madsen, der kritiserer regeringen for at have lagt alle sine klimapolitiske æg i kurven for internationale virkemidler: Dels det nylige forslag til fordeling af forureningstilladelser i form af CO2-kvoter på et nyt EU-marked. Dels som køb af CO2-kreditter uden for EU. Handel med kvoter Regeringen har netop foreslået, at 120 elproducerende virksomheder fra 2005-2007 får gratis CO2-kvoter, der matcher deres forurening fra 1998-2002. For eksempel får Danmarks mange kulfyrede kraftværker kvoter, der matcher deres produktion af el til indenlandsk forbrug. Hvis kraftværkerne ikke kan holde sig under kvotelofterne, for eksempel fordi de vil eksportere el, så skal de købe kvoter på EU's marked for CO2-værdipapirer. Dansk Folkeparti sikrer med sine stemmer et flertal for regeringens model, og Aase D. Madsen afviser dermed et alternativ fra Socialdemokraterne og SF. De vil fordele kvoter ud fra en dokumenteret elproduktion og ikke en historisk forurening. Et sådant system vil i højere grad belønne CO2-fattig strøm fra naturgas og vedvarende energi, mener de to partier. »Kvoterne skal heller ikke stå alene. Vi er nødt til at supplere med mere vedvarende energi, energibesparelser og energieffektiviseringer«, siger SF's energiordfører, Anne Grete Holmsgaard. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) mener, at han gavner industrien ved at holde kvoterne i ro og elpriser/skatter på det lavest mulige niveau. S og SF mener, at der er større miljø- og erhvervspolitisk perspektiv i - igen - at forcere udviklingen af energiteknologi.