De tyrkiske myndigheder har strammet grebet om Tyrkiets magtfulde Uzan-familie og beslaglagde over 200 af dets selskaber i et forsøg på at få inddrevet noget af familiens gæld på over 33 milliarder kroner. Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anatolian ejer familien 219 selskaber, der rækker over så forskellige brancher som medier og cementproduktion. Banksvindel for milliarder af dollar Den tyrkiske stat anklager ledende medlemmer af familien, herunder patriarken Kemal Uzan, for at være indblandet i banksvindel for adskillige milliarder dollar, og den begærer nu flere familiemedlemmer udleveret fra USA, hvor de ifølge tyrkiske medier holder sig skjult. »Den operation, som vi i dag har indledt mod selskaber ejet af familien Uzan og mod dens medlemmer og ledende personale, er i overensstemmelse med tyrkisk banklovgivning, og det er vores mål at genvinde det offentliges penge«, hed det i en meddelelse fra det tyrkiske finanstilsyn, der også kunne oplyse, at familien skylder, hvad der svarer til 33,34 milliarder kroner, væk. Finanstilsyn vil begære selskaber konkurs Ifølge tyrkisk CNN vil det tyrkiske finanstilsyn mandag begære nogle af selskaberne konkurs for at fremskynde tilbagebetalingen af gælden. En talsmand for den tyrkiske regering, Cemil Cecik, blev af Anatolian citeret for at sige, at de beslaglagte selskaber fortsat vil være i drift. »Men de (familien Uzan, red.) må først komme og tale med finanstilsynet og fremlægge en plan for, hvordan de vil tilbagebetale deres gæld«, sagde Cicek. De tyrkiske finansmyndigheder indledte sagen mod Uzan-dynastiet sidste sommer, da de beslaglagde den Uzan-ejede Imar Bank og erklærede den for en trussel mod den nationale økonomi. Familie anklager regeringen Familien Uzan anklager på sin side regeringen for at forsøge at ødelægge dem af politiske grunde. Cem Uzan, der ikke har nogen forbindelse til Imar Bank-sagen, er leder af det højreorienterede Ungdomsparti. Ungdomspartiet, der ikke har nogen medlemmer i parlamentet, har udsendt en meddelelse, hvori lørdagens beslaglæggelser kædes sammen med de tyrkiske lokalvalg til marts. Sidste måned holdt en domstol i Istanbul sin første høring i en domsforhandling mod 25 tiltalte i bankskandalen, herunder Kemal Uzan og hans søn Hakan. Domsforhandlingen fortsætter i morgen. Uzan-dynastiet er også indblandet i et retsligt opgør med den amerikanske telekommunikationsproducent Motorola og finske Nokia om lån for omkring 17,5 milliarder kroner til familiens mobiltjeneste, Telsim.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg