De føler sig udnyttet. På en måde. Men gratisarbejde kan være midlet til at komme ud af ledighedssumpen, og det vejer tungere. Sådan forklarer to af de læsere, som har reageret på Politikens artikelserie om kampen for at få job, at de har knoklet kvit og frit i månedsvis. Ingen af dem tør stå frem med navn af frygt for at forringe deres fremtidige jobmuligheder. Arbejdede gratis i tre måneder En 33-årig kvinde, der er bachelor i litteraturvidenskab, arbejdede gratis i tre måneder på et lille forlag - for som hun siger: »Jeg var helt sikkert ikke kommet ind i denne branche, hvis ikke jeg var gået den vej«. Siden fik hun et job på forlaget, som hun kalder »groft underbetalt«, men dog et job som følge af det gratis slid. »Alligevel var jeg irriteret over det. Det arbejde, jeg udførte, skulle jo laves under alle omstændigheder«, forklarer hun. Arbejder stadig gratis En anden læser arbejder stadig gratis. Hun blev færdig med sine statskundskabsstudier i sommer og håber at kunne bruge arbejdet som løftestang for noget lønnet. Hun har »fået lov« til at arbejde uden løn for to forskellige virksomheder. Det ene sted arbejder hun med at lave et analysekoncept, som ligger i forlængelse af det emne, hun skrev speciale om. Om konceptet senere kaster et betalt job af sig vil vise sig. »Det er da rigtigt nok, at hvis alle lod være med at jobbe gratis i håb om at skabe flere job, så ville det nok åbne op for nogle ordinære stillinger. Men for den enkelte ledige er det irrationelt at tænke sådan - for man ved, at arbejdet forbedrer ens muligheder i fremtiden«, funderer den 32-årige kvinde. Nervøs for a-kassen Trine Jørgensen ser anderledes på det. Hun er uddannet folkeskolelærer fra 1997, men har siden søgt andre veje og har med egne ord »sejlet rundt i vikariater, sat et idrætsprojekt i gang og bestyret en café«. Hun siger: »Jeg har leget meget med tanken om at tilbyde min arbejdskraft gratis i en kortere periode eller med nedsat løn i længere periode. Men to ting har afholdt mig fra det: dels den klemme jeg kunne komme i med a-kassen, og dels fordi jeg synes, at det er et skråplan på linje med korruption at komme ind på. Tænk på hvor mange håb og nedture man kan få oven i ens i forvejen blakkede selvtillid. Jeg ville i alt fald virkelig føle mig udnyttet, hvis jeg så ikke fik jobbet bagefter«. Hjælper på selvværdet Carsten, der ikke oplyser sit efternavn, er gået skridtet videre og har tilbudt sig selv som gratis arbejdskraft. Men uden held. Han har været arbejdsløs grafiker i syv måneder og har kontaktet en redaktør af nogle magasiner, der primært bliver produceret af frivillig arbejdskraft. »Dels fordi produktet er spændende. For det andet fordi jeg ønsker en fod i branchen. For det tredje fordi mit selvværd har det bedre, hvis jeg kan arbejde med noget, jeg selv har søgt«, skriver han på politiken.dk og fortsætter: »Ud over de opslåede stillinger har jeg selvfølgelig et hav af uopfordrede ansøgninger ude på markedet, som er svært tilgængeligt nu. Næste valg kunne blive en ny branche. Jeg vil dog hellere først tilbyde det, jeg kan - lønnet som ulønnet«.