Omtrent hver anden dag ringer en af Arlas mælkeproducenter til Them Andelsmejeri. Spørgsmålet er det samme hver gang: »Kan vi ikke få lov at levere mælk til jer?«. Og svaret fra mejeribestyrer Svend Andersen er også altid ens: »Nej, beklager - vi kan ikke bruge mere«. I forvejen står knap 20 kvægbønder på venteliste til det nordjyske ostemejeri. Tilsvarende køer kan de fortælle om på langt de fleste mindre mejerier, som Politiken har ringet rundt til. Betaler bedre end Arla En af forklaringerne er, at mange småmejerier betaler deres bønder betydeligt bedre for den friske mælk, end Arla gør. Det er forklaringen på Thems varme telefonlinje. Også andre mejerier som Bornholms Andelsmejeri, Øllingegård og Tholstrup betaler betydeligt mere end Arla. På Bornholm er forskellen markant. »Vi har i mange år betalt op mod 40 øre mere per kilo. Det er en stor forskel«, siger mejeribestyrer Per Olesen på det bornholmske mejeri. En gennemsnitlig dansk mælkebonde leverer over 500.000 kilo mælk, så selv en femøre per kilo er en forskel, der betyder noget for mælkeleverandørens økonomi. Øllingegård giver 10 øre mere end Arla: »Vi vælger, at vores landmænd skal have det godt. Vi skal være bæredygtige, men er som sådan ikke en profitvirksomhed«, siger Morten Krohn. Lang venteliste Også Øllingegård har en lang venteliste. Men selv om mejeriet mangler mælk, kan de ikke bare tage fra listen. Arla binder sine leverandører i op til 25 måneder og kræver en bøde, hvis de forlader mejeriet i utide. Andre af Arlas små konkurrenter, som Hirtshals Andelsmejeri, betaler et par øre mere end storebroderen. »Min officielle venteliste tæller over 20. Men i virkeligheden er der dobbelt så mange, som gerne ville ind. Vi kunne godt producere meget mere mælk, men vi kan ikke komme ind med det i supermarkederne - det er vores eneste begrænsning«, siger Palle Jellesmark, mejeribestyrer i Hirtshals. Ikke kun penge tæller Det er dog meget andet end penge, der får mælkeproducenterne til at ønske sig et andet mejeri. Hverken de økologiske Thise og Naturmælk samt det nordjyske ostemejeri i Ingstrup kan lokke med betalinger, der er meget bedre end Arlas. Ingstrup har meldt ud, at mejeriet faktisk har for meget mælk. Alligevel har mejeribestyrer Brian Nørtoft haft mange landmænd i røret, der gerne ville levere deres mælk til ham. »I de seneste år drejer det sig om 35-40 henvendelser«, siger Brian Nørtoft: »Syv ud af ti henvender sig, fordi de ikke føler, at de har nogen medindflydelse i Arla. Demokratiet og andelstanken er gået tabt, føler de. De andre vil bare ikke i kløerne på Arla. Da jeg sagde til mine 23 andelshavere, at vi havde for meget mælk, var der 3, der kom og sagde, at de hellere vil give mig deres mælk næsten gratis end at få fuld pris hos Arla. Der er meget store følelser i det, som er svære at forstå for mange. Mange ældre har i hele deres liv forsøgt at undgå at komme med i Arla. Nu vil de hellere køre deres sidste fem år med dårlig løn end hos Arla«. Arla er træt af sammenligninger Arlas formand Knud Erik Jensen erkender, at flere af de små betaler bedre end Arla: »De fleste af de mejerier, der betalte dårligere, har jo bedt om fusion med Arla. Så det er typisk dem med en indbringende nicheproduktion, der er tilbage«, siger han. At sammenligne Arla med nogle af de små er uretfærdigt, mener han. Og han er træt af at blive sammenlignet med landets næstestørste andelsmejeri - Bornholms - der er 187 gange mindre end Arla. »De har lettere ved at give en høj betaling. De tjener mange af deres penge på blue (blåskimmelost, red.). Hvis vi brugte en lige så stor del af vores mælk til blue, ville Europa blive oversvømmet med blåskimmelost«, siger Arlaformanden.