Når det er dyrere at fylde indkøbsvognen i Danmark end i de fleste andre europæiske lande er en af forklaringerne paradoksalt nok de mange tilbud, der hver uge dumper ind på glittet papir fra supermarkederne. Tilbud gør varer dyrere Tilbudene fordyrer nemlig varerne. En lille reklameplads i en enkelt udgave af for eksempel Brugens tilbudsavis kan koste vareproducenten et sekscifret beløb. Og annoncering i avisen er nødvendig, for tilbudsaviserne bliver udsendt i en milliard eksemplarer årligt og er landets mest populære læsestof. Tilbudsaviser er et særligt dansk fænomen og indgår i hemmelige millionaftaler mellem producent og supermarkedskæde under navnet markedsføringsbidrag. »Det er rigtigt mange penge, producenterne betaler i markedsføringsbidrag. Og de lægges jo oven på de priser, forbrugerne betaler. Helt op til 20 procent af varens pris skyldes leverandørens betaling for at være med i tilbudsaviserne«, siger Peter Bräuner, tidligere direktør for en af verdens førende dagligvareleverandører, Proctor & Gamble. Han har indgået aftaler med de fleste danske supermarkedskæder. Målet er ikke billige varer På den anden side af bordet sidder supermarkedernes indkøbschefer. Og hvis forbrugerne tror, at deres job er at købe de bedste og billigste varer, tager de fejl. »Det drejer sig ikke om at få den billigst mulige vare. Det, der tæller, er hvor meget, man kan tjene på varen, når alt er regnet med. Det er altså forskellen mellem indkøbspris og salgspris, samt de ting man ellers kan 'sælge' til leverandøren, der er det afgørende. Det kan være avispladser, kasselinjer, placeringen i butikken. Markedsføringstilskud er således en meget stor palet af tiltag, der har til formål at øge salget og dermed avancen for både detailhandler og leverandør«, siger Ebba Larsen, der er tidligere indkøber i en supermarkedskæde. Tilbudsaviser er en god forretning Leverandør og supermarkedskæde deler så fortjenesten i et forhold, som begge »kan leve med« ifølge professor Mogens Bjerre fra Handelshøjskolen i København, der har forsøgt at undersøge, hvad tilbudsaviserne koster, og hvordan de bliver til. »Vi har et samlet tal, der hedder halvanden milliard kroner for at producere og distribuere. Hertil kommer omkostninger til at udvikle tilbudsaviserne, og de beløb har man ikke lyst til at tale med os om«, siger han. COOP Danmark vil dog godt afsløre, at trods omkostningerne, så er aviserne en god forretning. Supermarkedskæden tjener faktisk penge på at udgive reklameaviserne, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen. »Man går i den fromme tro, at tilbudsaviser er noget, supermarkederne betaler, fordi de synes, det er vigtigt for at sælge deres produkter. Men de sender regningen videre til leverandørerne. Og desværre betaler forbrugerne gildet i sidste ende«, siger lektor på Handelshøjskolen Marcus Schmidt. Fare for konkurrenceforvridning Forbrugerrådet, konkurrencemyndighederne og skiftende fødevareministre har i årevis set skeptisk på markedsføringsbidragene. Mange mener, at de virker konkurrencebegrænsende. Politiken har talt med flere leverandører, som siger, at større konkurrenter køber sig til eneret på hylderne, men de små tør ikke stå frem af hensyn til deres forretning. Landets to største supermarkedskæder afviser anklagen. I øjeblikket behandler Konkurrencestyrelsen en sag, hvor mælkemonopolet Arla mistænkes for at have brugt markedsføringsbidrag til at købe den lille konkurrent Hirtshals Andelsmejeri ud af Netto, Føtex og Bilka.