Ansatte, som mener, at de har fået ødelagt deres helbred på grund af musearbejde, vil efter alt at dømme også fremover være nødt til at gå til domstolene for at få erstatning. Arbejdsskadestyrelsen vil endnu ikke kunne sætte museskader på listen over anerkendte arbejdsskader, siger vicedirektør Carl Georg Röser ti Politikens netavis. En kvindelig ansat har ellers fået rettens klare dom for, at hun er blevet syg af at arbejde 25 timer om ugen med computermusen. En udtalelse fra Retslægerådet fik byretten i Grindsted til at tilkende hende en kvart million i erstatning efter Arbejdsmiljøloven. Og hendes fagforening, Teknisk Landsforbund, har flere sager på vej, siger formand Ole Skals Pedersen. Men for Arbejdsskadestyrelsen skal der mere og andet end klare domme til, at museskader bliver optaget på listen over de erhvervssygdomme, som kan anerkendes som arbejdsskader og give erstatning. Ministeren ser en mulighed i reformen Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen siger i en kommentar til dommen, at han med den kommende arbejdsskadereform ser en mulighed for, at museskader kan optages på listen over anerkendte skader. »Jeg kan dog ikke garantere, at museskader vil komme med på fortegnelsen. Dommen fra LEGO er meget konkret begrundet, så nu er det op til Arbejdsskadestyrelsen at se på, om det skal føre til ændringer af praksis på området«, siger Claus Hjort Frederiksen. Vicedirektør Carl Georg Röser fra Arbejdsskadestyrelsen siger, at den aktuelle dom ikke giver anledning til at ændre praksis. »Der skal en veldokumenteret lægefaglig undersøgelse til, som har været offentliggjort i et anerkendt lægevidenskabeligt tidsskrift«, siger Carl Georg Röser, vicedirektør i Arbejdsskadestyrelsen. Mange klager over gener Undersøgelser fra TL, fagforbundet HK og analysefirmaet PLS Rambøll viser samstemmende, at godt halvdelen af alle, der arbejder meget med mus, klager over gener i hænder, skuldre og nakke. Formand for Teknisk Landsforbund Ole Skals Pedersen mener nu ikke, at den aktuelle og fremtidige domme er uden betydning: »Spørgsmålet er, hvor meget dokumentation Arbejdsstyrelsen mener, at der skal til, før vires medlemmer kan få anerkendt de arbejdsskader, som vi ser på til daglig. Men i denne måned kommer flere resultater af den hidtil største danske undersøgelse på området, NUDATA-undersøgelsen, og hvis den peger i samme retning som de mange andre undersøgelser, så må det kunne tale for en anerkendelse«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce