Ægtefæller behøver ikke længere frygte for skattemyndighedernes lange arm, hvis den bedre halvdel ikke kan eller vil betale sin skattegæld. Pantefogeder protesterer Som led i regeringens forenklingsprogram overvejer skatteminister, Svend Erik Hovmand (V), i øjeblikket at fjerne de kommunale pantefogeders ret til at inddrive den ene ægtefælles skyldige skat hos den anden. Forslaget, der i øjeblikket er til behandling i regeringens Skatteretsråd, møder voldsom modstand blandt landets pantefogeder. De frygter, at forslaget vil åbne op for en syndflod af skattetænkning over spisebordet i mange familier. »Hvis regeringen vil have, at borgernes skatterestancer skal stige, så er det den rette måde at gøre det på«, siger formand i Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Jørgen Pedersen, inkassochef i Århus Kommune. Han henviser til, at danskernes gæld til det offentlige igen er på vej op, og at alene den skyldige personskat nærmer sig seks milliarder kroner. Foreningen er i samarbejde med Kommunernes Landsforening ved at gøre op hvor store beløb, der i øjeblikket bliver hentet hjem fra ægtefæller til skatteskyldnere. 50 mio. kr. om året »Hvis man overfører tallene fra Århus til landsplan, så taler vi om 50 millioner kroner om året. Det er mange penge. Men man kan sagtens forestille sig, at tabet vil blive langt større, hvis folk først begynder at spekulere i, at vi ikke længere kan gøre udlæg hos ægtefællen. Så rent ud sagt mener vi, at forslaget er noget skrammel«, siger Jørgen Pedersen. Skatteministeren begrunder blandt andet forslaget med, at de nuværende regler er et levn fra tiden før 1983, hvor det var manden, der blev beskattet af begge ægtefællers indkomst, den såkaldte sambeskatning. Afpresning Tidligere formand for Ligningsrådet, professor i skatteret Ole Bjørn, der i dag er skattekonsulent i revisionsselskabet KPMG og medlem af Skatteretsrådet, bakker fuldt op om regeringens forslag. Han henviser blandt andet til, at det kun er staten, der har ret til at kræve ind hos ægtefælle. Den mulighed findes ikke for andre kreditorer. »Jeg synes, at det er en ejendommelig regel. Hvis man ikke kan få penge hos den ene, så tager man dem bare hos den anden. Man laver altså en udlægsforretning hos én, der ikke skylder penge. Det er klart, at det kan bruges som en form for afpresning, som ikke er så køn i mine øjne«, siger Ole Bjørn. Han mener ikke, at muligheden for at spekulere i en afskaffelse bør være en hindring for at lave loven om. »Det må alle andre kreditorer jo leve med. Og så let er det jo heller ikke at jonglere rundt med skatten. Hvis folk laver numre, så kan det jo straffes«, siger Ole Bjørn. Et andet medlem af Skatteretsrådet, professor i skatteret ved Aarhus Universitet Jan Pedersen, er principielt enig med Ole Bjørn. Han tager dog knap så afslappet på mulighederne for spekulation. »Den nuværende bestemmelse er et levn fra den tid, hvor mand og hustru blev beskattet under ét. Hvis skatteministeren mener, at man kan løse problemet, uden at de nye regler kan misbruges, så synes jeg, at det er et fornuftigt forslag«.