En hård kerne af danskere snyder hvert år forsikringsselskaberne - og i sidste ende de andre kunder - for anslået langt over en milliard kroner alene på private forsikringer. En undersøgelse viser, at specielt yngre mænd ingen moralske kvababbelser har over opfindsomme anmeldelser, for eksempel af biltyverier, de selv står bag. Målrettet indsats rammer ærlige kunder Men selv om forsikringsbranchen i stigende grad bruger ressourcer på at efterforske de mistænkelige sager, er der ikke udsigt til et egentligt gennembrud i kampen mod svindel. En mere målrettet indsats vil nemlig også ramme kunder med rent mel i posen, og det viger forsikringsselskaberne tilbage fra. »Alle større selskaber har efterhånden ansat såkaldte udredere - ofte uddannet i politiet - der efterforsker mistænkelige sager. Men det er en balancegang at håndtere det her konkret, uden at komme til at genere ærlige kunder også - de vil for eksempel skulle tolerere nærgående spørgsmål«, fastslår Bjørn Iversen, underdirektør i brancheorganisationen F&P. Nemt og ukompliceret Den holdning bekræftes af Topdanmarks vicedirektør Frits Klingenberg. Han så gerne, at flere sager blev afsløret og nåede frem til domstolene, så der blev sendt et klart signal om, at forsikringssvindel er alvorlig kriminalitet. »Men på den anden side har vi ikke stor lyst til at være et selskab, der underkaster alle skadesanmeldelser en politimæssig gennemgang, før vi åbner pengekassen. For de 90 procent ærlige kunder skal det være nemt og ukompliceret at få erstatning«, siger han. »Det kan man godt kalde en kyllingestrategi, men jeg tror ikke, nogen selskaber tør være det første til at gå meget hårdere til værks«. Snyder andre kunder I Forbrugerrådet anser jurist Sonny Kristoffersen det for en selvfølge, at forsikringsbranchen ikke beskylder kunderne for snyd uden håndfaste beviser. »Men har man en begrundet mistanke om bedrageri, så må selskabet naturligvis stille opklarende spørgsmål uden at tage hensyn til sit renommé. Ellers bliver konsekvensen, at man lader nogle snyde til skade for alle andre og med højere præmier til følge«, mener Sonny Kristoffersen. Netop det økonomiske aspekt har Topdanmarks Frits Klingenberg da også øje for. En åben strategi om at opspore og forfølge svindel kan vise sig som en konkurrencefordel, mener han. »Kunne man eliminere al svindlen, ville hver familie alt andet lige kunne spare omkring 1.000 kroner årligt på forsikringerne - og de færre udgifter til erstatninger ville pynte svært på bundlinjen«. Register som løsning Selv ser forsikringsbranchen et register over alle anmeldte skader som den forkromede løsning på svindelproblemet. Men to ansøgninger til Datatilsynet, det tidligere Registertilsynet, har været forgæves. Registret kendes allerede i Norge, Sverige og Finland og bruges, hvis et selskab fatter mistanke til en skadesanmeldelse. Et opslag i registret kan vise, om kunden har flere skader bag sig i andre selskaber, og af hvilken art. »På den måde kunne vi hurtigt fastslå, om der er tale om et mistænkeligt mønster. Og alene eksistensen af registret vil virke afskrækkende. Derfor forsøger vi fortsat at få lov til at oprette det«, siger Bjørn Iversen fra brancheorganisationen F&P. Han tilføjer, at skadesregistret ikke vil blive brugt, når en kunde vil tegne forsikring. I det seneste afslag fra Datatilsynet, der faldt i juni sidste år, lyder begrundelsen, at et så omfattende register kun kan etableres, hvis hver kunde giver samtykke til det.