Hvis Finanstilsynet vil leve op til rollen som forbrugernes vagthund over for finanssektoren, så må tilsynets tavshedspligt fjernes. Sådan lyder det samstemmende fra et bredt udsnit af Folketingets partier. Flertal kan ikke se fornuften »Jeg synes ikke, der er behov for tavshedspligt her. Hvis det med forbrugernes vagthund skal give mening, må der være offentlighed om det«, siger Socialdemokraternes erhvervsordfører, Jan Trøjborg. Han vil nu rejse sagen over for erhvervsminister, Bendt Bendtsen (K), på linje med erhvervsordførerne fra SF, Dansk Folkeparti og Venstre, der alle har svært ved at se fornuften i at anonymisere undersøgelser om bankernes markedsføring og opførsel over for kunderne. »Umiddelbart mener jeg, at der ikke bør være samme tavshedspligt her, som på tilsynets andre opgaver«, siger Venstres erhvervsordfører, Rikke Hvilshøj. Tilsyn vil undersøge gebyrer Spørgsmålet kommer op, fordi Finanstilsynet vil undersøge gennemsigtigheden i bankernes gebyrer og deres hjemmesider. Undersøgelserne kommer i forlængelse af, at Finanstilsynet sidste sommer overtog opsynet i forbrugerspørgsmål med de finansielle virksomheder fra forbrugerombudsmand, Hagen Jørgensen. Siden opgaven skiftede hænder, har tilsynet brugt tid på at fastlægge reglerne på området, og de to undersøgelser er første skridt mod en mere offensiv rolle. Må kun offentliggøres i generelle vendinger Men på grund af den lovfæstede tavshedspligt Finanstilsynet er underlagt, da en stor del af deres øvrige opgaver vedrører branchens interne forhold, må deres resultater kun offentliggøres i generelle vendinger. De må ikke offentliggøre navne på konkrete virksomheder, der overtræder reglerne eller på anden måde skiller sig ud. Finansrådet imod Bankernes interesseorganisation Finansrådet foretrækker, at det også vil være sådan i fremtiden. »Det er farligt at slække på tavshedspligten, fordi der er så stor fortrolighed mellem sektoren og tilsynet. Og tilsynet har så stor viden om bankerne, at de vil have svært ved at skille det ad«, siger Finansrådets kommunikationschef Henrik Theil. Finanstilsynet selv har ikke nogen direkte holdning til spørgsmålet. »Vi kan godt forstå, at man overvejer det her, men vi er ikke nået til nogen konklusion. Der er også ting som for eksempel retssikkerhed, der taler imod«, siger Finanstilsynets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen. Tvivl om tilsyn Diskussionen har fået Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening til at tvivle på, om Finanstilsynet er den rette til at løfte opgaven - og som minimum kræve åbenhed om arbejdet. SF's erhvervsordfører, Ole Sohn, går videre i sin kritik. Han mener, at Finanstilsynet skal tilføres ekstra penge, hvis det skal have en chance over for finanssektoren. Og så ser han gerne, at kontrollen med forbrugerspørgsmål gøres uafhængig af tilsynets øvrige arbejde. »Om de penge skal komme fra ministeren eller fra branchen, må vi se på. Og så bør der oprettes en særlig afdeling i Finanstilsynet, som uafhængigt arbejder for forbrugerinteresser. Ellers må vi se på, om opgaven ligger det rigtige sted«, siger han. I dag får Finanstilsynet sine penge fra den finansielle sektor, der altså selv betaler for at blive kontrolleret. Det har ikke været muligt at få økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens holdning.