Nye lån kan forøge opsparing hos husejere

Lyt til artiklen

Sæt turbo på din opsparing ved at vælge et afdragsfrit lån! Det lyder selvmodsigende, da man jo som udgangspunkt ikke sparer noget op, når man ikke afdrager på lånet. Men Realkredit Danmark (RD) lancerer nu en model, hvor man ved at kombinere afdragsfrie flexlån med korte fastforrentede lån rent faktisk sparer mere op end med et traditionelt realkreditlån - uden at det kan mærkes på den daglige økonomi. Kritik af forbrugerrådet Samtidig kritiserer cheføkonom i RD Sune Mortensen Forbrugerrådet for at være alt for unuanceret i dets syn på de nye lån. »Jeg synes, at det er helt fint, at Forbrugerrådet hejser advarselsflaget. Det er sundt med en vis portion skepsis. Men i det her tilfælde mener jeg, at Forbrugerrådet fokuserer alt for meget på, at folk vil bruge de nye lån til at øge forbruget. I vores rådgivning lægger vi meget vægt på de opsparingsfordele, som de nye lån åbner mulighed for«, siger Sune Mortensen. Stor opsparing Som et eksempel på de øgede opsparingsmuligheder nævner han en helt ny model, som RD nu vil forsyne sine rådgivere med. Den går ud på at kombinere et afdragsfrit rentetilpasningslån med et kort fastforrentet lån. »Med denne model bruger man ikke pengene til forbrug, men til at øge opsparingen helt enormt. Ved at kombinere de to lånetyper er det faktisk muligt at øge sin opsparing med 200.000 kroner på 10 år ved et lån på én million kroner. Stort set uden risiko«, siger Sune Mortensen . I modellen tager man 65 pct. af lånet som et 30-årigt afdragsfrit flexlån og de sidste 35 pct. som et 10 årigt 3 pct. fastforrentet kontantlån. For en yderst beskeden merydelse på ca. 100 kr. om måneden, vil man efter 10 år have afdraget over 200.000 kr. mere på det samlede lån, end hvis man have taget det samme lån - på en million kroner i alt - som et traditionelt 30-årigt fastforrentet 5 pct. lån. Riskoen er at renten stiger Meropsparingen opstår, fordi man høvler hurtigt af gælden på det 10-årige lån, mens det afdragsfrie lån er med til at holde den månedlige ydelse nede. »Risikoen er selvfølgelig, at renten på flexlånet stiger. Men den skal stige meget, for at man kan mærke det. Hvis man i forvejen har for nogle hundrede kroner luft i budgettet, vil det være en rigtig god mulighed, som altså ikke koster kunden meget mere end de 1.400 kr. i tinglysningsafgift til staten«, siger Sune Mortensen. Få skriftlige råd Økonom i Forbrugerrådet Kåre Emtoft afviser ikke, at afdragsfrie lån kan være en fordel for forbrugerne. »Brugt med omtanke kan de nye lån bruges til at give et plus. Men det forudsætter også en ny type rådgivning fra realkreditinstitutternes side. Det er ikke nok bare at se, om folk er kreditværdige« siger Kare Emtoft og fortsætter. »Det er nødvendigt, at man går ind og ser på f.eks. hvilken type gæld, folk i øvrigt har. Og som forbruger skal man være meget opmærksom på, at der i realkreditinstitutterne er tale om en sammenblanding af rådgivnings- og salgsfunktionen«. Kåre Emtoft opfordrer derfor alle kunder til at få nedfældet den rådgivning, de får, på skrift. »Hvis man på et senere tidspunkt vil holde det finansielle institut ansvarlig for dårlig rådgivning, er det vigtigt, at rådgivningen kan dokumenteres. Ellers er det svært at vinde en sag. Vi frygter, at vi vil se en masse utilfredse forbrugere om 5-10 år«, siger Kåre Emtoft. Frygter at besparelsen bruges forkert Han er især bange for, at mange forbrugere vil være fristet til at bruge den umiddelbare besparelse på de afdragsfrie lån til at øge deres forbrug. Det kan betyde, at de ikke vil være i stand til at klare den højere ydelse på lånene, når den afdragsfrie periode udløber, og at deres gæld på det tidspunkt overstiger husets værdi, hvis huspriserne falder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her