Danskernes hang til nem finansiering af forbrug er en god forretning for selskaberne bag kontokortene og de hurtige lån. Som følge af de seneste års rentefald har lånevirksomhederne kunnet skære en ordentlig bid af deres egne renteudgifter. Samtidig har kunderne fortsat betalt den høje rente på lånene. Dermed er fortjenesten - den såkaldte rentemarginal - blevet udvidet. Ikke nødvendigt at sætte renten ned »Hvorfor skulle vi sætte renten ned, når det ikke er nødvendigt. De her produkter følger ikke renteudviklingen i samfundet. De er markedsafhængige og ikke særligt prisfølsomme«, siger salgs- og marketingchef Ola A. Johansen fra Ikano Finans, der står bag kontokort i blandt andet møbelkæden Ikea, tøjkæden H&M og gør det selv-kæden Silvan. Han vurderer, at renten langtfra er afgørende, når forbrugerne vælger at købe på kredit. »De her lån er typisk lidt dyrere, men til gengæld er det let, anonymt og uden så meget papirarbejde. Det betaler man for«, siger han. Lånte 9,5 milliarder ud i 2001 og 2002 Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 14 finansieringsselskaber i både 2001 og 2002 samlet lånte omkring 9,5 milliarder kroner ud. I samme periode sænkede Nationalbanken diskontoen fra 4,75 til 2,75 procent. Det betyder, at lånevirksomhederne i 2002 kunne spare 31 procent på deres egne, bagvedliggende lån i forhold til året før. De samlede renteindtægter fra kunderne gik derimod kun tilbage med 1,8 procent. »Finansieringsselskaberne konkurrerer ikke på renten. Og med ironi i stemmen kan man sige, at det ikke er noget særligt at øge rentemarginalen med et par procentpoint, hvis den i forvejen er oppe på 15 procent«, mener Kim Valentin, direktør i Finanshuset, der yder uafhængig rådgivning om privatøkonomi. Kan ikke låne andre steder Kim Valentin lægger ikke skjul på, at det efter hans mening er særdeles ufornuftigt at finansiere forbruget på kontokort. Men han har også en forklaring på, at mange alligevel vælger den dyre løsning med en årlig rente på 20 til 30 procent frem for banken, hvor et forbrugslån kan fås fra omkring 6 til 14 procent. »Der er selvfølgelig en gruppe, der tager disse lån, fordi de ikke kan låne penge i banken, og de er undskyldt. Men jeg oplever også mange, der bare ikke er rationelle i forhold til økonomien. De har ikke idé om, hvilke tilbud der er på markedet, eller har ikke tid til at beskæftige sig med det«, siger han. Nogle har råd og tænker ikke på omkostningerne Som eksempel giver han en læge, der egentlig tjener godt, men knokler hele dagen og derfor ikke har overskud til at gå i banken og tage et lån med det arbejde, det indebærer blandt andet at lægge et budget. Derfor låner han 100.000 hurtige kroner på kontokortet uden at interessere sig for renten. Regnskabstallene fra Danmarks Statistik viser også, at finansieringsselskaberne tabte mindre på de dårlige betalere sidste år. Målt i procent af det samlede udlån gik 3,9 procent til tab i hensættelse i 2002 mod 4,7 procent året før. »Betalingsevnen er blevet bedre hos folk, fordi deres øvrige gæld jo er faldet 2-3 procent i rente. Det giver luft i økonomien«, siger Kim Valentin. Samme mekanisme betyder, at de forventede snarlige rentestigninger vil kunne mærkes i kreditkortbranchen. »Så vil vi se store tab og hensættelser igen«.