En omfattende europæisk fyringsbølge kan være det nedslående resultat, når virksomhedsledere fra Tyskland, Frankrig, Italien og de øvrige eurolande vender tilbage fra sommerferie. I givet fald vil det også have lange udsigter med at knække den stigende danske arbejdsløshedskurve. Vurderingen kommer fra økonomerne i OECD - den internationale økonomiske samarbejdsorganisation med base i Paris. I modsætning til den gryende optimisme, der har sneget sig ind på de finansielle børser, maler OECD's økonomer den økonomiske situation i mørke farver. Fyringsbølgen på vej Dermed er OECD på linje med 240 private prognosemagere, som ifølge en ny måling fra Consensus Forecast har dæmpet vækstudsigterne i løbet af juni og juli. »Der er større negative risici ... En mulig kommende bølge af omlægninger i virksomhederne med fyringsrunder og stigende arbejdsløshed kan trykke tilliden hos forbrugerne yderligere«, skriver OECD i en ny økonomisk analyse af euroområdet. Fyringsbølgen opstår, hvis opsvinget trækker meget længere ud. OECD påpeger nemlig, at arbejdsløsheden i euroområdet egentlig er steget 'for lidt' - fra 8 til 8,5 procent på et år - i forhold til den økonomiske nedtur. Den sandsynlige forklaring på det er ifølge OECD, at stive 'hyre og fyre'-regler i Europa har forhalet udsendelsen af fyresedlerne, virksomhederne ville lige vente og se, om opsvinget kom eller ej, men nu kan de ikke trække den meget længere. Negative foremomenter Selvom OECD på linje med de fleste anser det for sandsynligt, at euroområdet og også USA og Japan snart går ind i et afdæmpet økonomisk opsving, så peger man alligevel på, at de seneste tal for økonomien har peget i den forkerte retning. Desuden overdøver negative faremomenter i verden fortsat de få positive træk (faldende oliepris og afslutning af Irakkrigen) i udviklingen. Cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea Markets er enig i, at der fortsat er store negative risici, ikke bare i eurolandene, men også i USA. Ifølge Helge Pedersen er det først og fremmest USA, der skal og kan trække resten af verden op. »Det ser ud til, at bunden er nået i USA, men jobmarkedet er ikke solidt, det er ikke vendt endnu. Før det sker, får man ikke et holdbart opsving i USA og dermed heller ikke i Europa«, siger Helge Pedersen. Omlægger investeringer At finansmarkederne tilsyneladende har taget hul på opsvinget - aktiekurserne er generelt stigende og renten er op vej op - skal man ifølge Helge Pedersen ikke tage som et håndfast signal om, at nu kommer væksten. »Der er i høj grad tale om, at investorer omlægger deres investeringer fra obligationer til aktier, og desuden udsteder USA statsobligationer som aldrig før for at finansiere det stigende underskud på budgettet. Det får renterne til at stige«. Det tøvende opsving i USA og det svage Europa betyder derimod, at man ikke skal sætte sine penge på, at danske virksomheder snart kaster sig ud nyansættelser. »Det private jobmarked i Danmark er svagt, og jeg forventer tidligst fremgang i den private beskæftigelse et stykke inde i 2004«, siger Helge Pedersen. Foreløbig er der kommet 20.000 flere arbejdsløse på et år.