Fusk og svindel forhindres bedst med krav om øget åbenhed. Det synes at være læren efter regnskabsskandalerne i multinationale koncerner som det amerikanske energiselskab Enron og den hollandske detailvaregigant Ahold. Skandalerne har fået politikere verden over til at stramme regnskabsreglerne. Alligevel går Danmark nu den anden vej. Kun to år efter introduktionen af den nuværende årsregnskabslov vil regeringen lempe kravene til virksomhederne. Som et led i planen om at lette virksomhedernes administrative byrder skal tusindvis af virksomheder fritages for at offentliggøre centrale regnskabsoplysninger. Slipper for at give oplysninger En tredjedel af landets 3.600 mellemstore virksomheder slipper blandt andet for at oplyse om, hvad ledelsen får i løn og pension samt om ledelsens bonusprogrammer. Det var netop disse ordninger, der var i centrum for en lang række af erhvervsskandalerne. 300 af landets store virksomheder slipper derudover for at beskrive, hvordan de påvirker miljøet, og hvad de gør for at afhjælpe skaderne. Stik mod alle tendenser Udspillet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som planlægges vedtaget til efteråret, møder kraftig kritik fra LO. »Det er et ideologisk korstog over for medarbejderne på landets virksomheder. De lempelser, som udspillet lægger op til, går stik imod alle tendenser. I fremtidens videnssamfund handler det om at dele viden med medarbejderne og ikke afskærme oplysningerne fra dem«, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. Den afgørende ændring i udspillet er forhøjelsen af de beløbsgrænser, som dikterer, om virksomhederne kategoriseres som små, mellemstore eller store. Kategorien afgør, hvad virksomhederne skal oplyse om i deres regnskaber. Forhøjelserne betyder, at en tredjedel af landets mellemstore virksomheder fremover opfattes som små. Dermed slipper de for at afgive ledelsesberetning, hvori ledelsen beskriver, hvordan virksomheden udvikler sig, og hvilke udfordringer de står over for. Fra large til medium Samtidig flyttes en femtedel af de virksomheder, der i dag betragtes som store, ned i kategorien 'mellemstore virksomheder'. Når det sker, skal de ikke længere oplyse om deres miljøpåvirkning, ligesom de slipper for at beskrive deres videnressourcer og fortælle om forsknings- og udviklingsaktiviteter. Regeringspartierne afviser, at udspillet medfører en drastisk forringelse af kravene til virksomhederne. »Det er altid en afvejning. Men for mange af virksomhederne er der store omkostninger og meget besvær med at skulle levere alle disse oplysninger. Derfor er gevinsten ved en forenkling større en ulemperne«, siger Venstres erhvervsordfører, Rikke Hvilshøj, formand for Folketingets erhvervsudvalg. Koldt vand i blodet Hun opfordrer LO til at slå koldt vand i blodet og glæde sig over, at mange virksomheder nu får bedre tid til at tage sig af medarbejderne og koncentrere sig om forretningerne. Samtidig påpeger hun, at der udelukkende er tale om mindstekrav. »Mange virksomheder vil afgive flere informationer, end der stilles krav om, fordi finansmarkedet kræver det. Det er jo ikke alt, vi behøver at lovgive om«, siger Rikke Hvilshøj. Det tvivler LO's Marie-Louise Knuppert på. Hun tror ikke på, at virksomhederne vil overgå kravene. »Regeringen er på vej til at føre os fra videnssamfundet tilbage til feudalsamfundet, hvor de ansatte ikke aner noget om, hvad der sker i virksomheden«. Klart 1. januar Forslaget om en ændring af årsregnskabsloven er til høring i Regnskabsrådet. Det forventes at gå til førstebehandling i Folketinget til oktober og være klar til at blive indført 1. januar.