Sommervarmen kalder på koldskål og grillede bøffer. Men vi skal passe på med det rå, hvis vi vil undgå ondt i maven. I dag fortæller Danæg på indersiden af sine æggebakker, at »den største sikkerhed opnås, hvis der anvendes Danægs pasteuriserede æggeblommer« frem for rå til f.eks. koldskål. Helt anden hygiejne Og netop den formulering tillægger Danægs direktør stor vægt, dagen efter at Vestre Landsret i en principiel dom gjorde ægpakkeriet ansvarlig for en mor og hendes to små døtres salmonellaforgiftning i 1998. Æggebakken, de lavede den skæbnesvangre koldskål af, var prydet med etiketten »salmonellakontrolleret«. Men der var alligevel salmonellabakterier i æggene. »Vi accepterer dommen. Men der er sket enormt meget fra 1998 til nu. Vi fjernede straks etiketten fra vores pakker og har en helt anden hygiejne i dag end for fem år siden. Vi har lukket fem ægpakkerier og bygget et nyt, som er verdens bedste ud fra smitterisici«, siger direktør i Danæg, Ernst Mittag, dagen derpå. Rækkevidden af dommen er alligevel markant. For etikken var blot et skærpende element for dommerne, der principielt fastslog, at pakkerier, slagterier, mejerier og andre mellemhandlere kan stilles til ansvar for de fødevarer, de bringer videre fra landmanden til forbrugerne. Spor via rester I adskillige tilsvarende sager har madforgiftede forbrugere måttet opgive deres sag, fordi de ikke stod med selve smittekilden i hånden. I dag behøver de ikke at finde den konkrete landmand, men kan nøjes med indpakningen påført mellemhandlerens firmanavn. Og selv om forbrugeren har spist hele indholdet, er der gode chancer for at spore bakterien. »Man vil kunne finde bakterien blot via rester fra en pakning. Det er klart, at chancen er større, hvis man har ægget, men selv fra en æggebakke uden æg kan det lade sig gøre. Og snakker vi kød, er der gode chancer for resultat blot via lidt kødsaft fra en bakke«, siger overlæge ved Statens Serum Institut, Kaare Mølbak. Han glæder sig over dommen, der ikke kun vil betyde, at flere forbrugere kan gøre sig håb om erstatning. »Forbrugerne vil kunne bruge dommen, men vi vil også kunne bruge den. Det, som kan hjælpe rigtig mange mennesker, er, hvis flere sager bliver undersøgt til bunds, og det vil der være større incitament for med dommen«, siger Mølbak. Skærpede krav Ud over at flere vil have mod på at prøve deres sag, håber overlægen, at mellemhandlerne vil skærpe kravene til deres producenter for ikke at ende med ansvaret for en skadelig fødevare, der kommer fra landmanden. »Når man nu kan placere ansvaret på et ægpakkeri eller en anden forarbejdningsvirksomhed, vil de have interesse i at sende regningen videre til en producent. Dermed er der åbnet vej til bedre tilbagesporing til ondets rod. Det kan forhindre, at flere bliver syge«, siger han. Det mener Ernst Mittag dog ikke er nødvendigt: »Vi har sporbarhed på ægget og på emballagen uafhængig af hinanden. Og vi skærper løbende kravene til vores producenter. Vi løber ikke fra vores ansvar for at stille nøjagtig de krav, der giver forbrugeren størst mulig sikkerhed«.