Luften skal være renere. Og nu skal tunge lastbiler have partikelfiltre på, så de ikke længere forurener så meget som hidtil. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti besluttet, at der skal bruges 30 millioner kroner over to år på at gøre luften renere. Pengene, der er afsat i 2004 og 2005, skal blandt andet bruges til at fremme de såkaldte miljøzoner i de større byer i Danmark og til at understøtte indsatsen til at montere partikelfiltre på de forurenende lastbiler. En netop offentliggjort redegørelse om partikler viser nemlig, at det ikke er muligt at lovgive om, at man skal montere partikelfiltre. Og derfor vælger regeringen og de to forligspartier at lave en støtteordning, der kan omfatte montering af filtre på gamle lastbiler samt andre tiltag, der kan være med til at reducere partikelforureningen fra tunge køretøjer.
30 millioner til at rense udstødning fra lastbiler
Lyt til artiklen