Tiderne, da en tur på festival også var kolde fællesbade og kummerlige toiletforhold, er forbi. Når sommerens festivaler anno 2003 slår portene op, skal servicen være i top, og publikum vil underholdes. Det har fået billetpriserne til at stige. Stor prisstigning I 1994 var prisen for en billet til alle Roskilde Festivalens fire dage 540 kr., men investerede man i en billet til den nu udsolgte festival i år, var prisen næsten fordoblet til 1.050 kr. Til sammenligning er den generelle prisstigning i samfundet blot lidt over 20 procent, og hvis billetpriserne fulgte inflationen, burde prisen således have været 657 kr. Altså 400 kr. lavere end den er i dag. Det samme billede tegner sig på festivalerne i Skanderborg og på Midtfyn. Flere krav fra publikum Alligevel har ingen af de tre haft betydelige overskud i forhold til omsætningen. Ifølge festivalernes brancheforening er pengene gået til publikum i form af bedre service og ikke billige billetter. »Der er helt klart et større krav fra publikum om bedre og rene faciliteter. I dag får vi en masse feedback, fordi det er lettere via internettet. Man kan også mærke det på selve festivalen, hvor mange henvender sig om beskidte toiletter og den slags«, siger Peter Ib Hansen, formand for Festivaldanmark.dk og praktisk koordinator på Skanderborg Festival. Udveksler erfaringer Festivaldanmark.dk er en sammenslutning af 16 festivaler i Danmark, der udveksler erfaringer ved møder to gange om året. »Vi udveksler grej og hjælper hinanden. På den måde er vi gode kolleger. Men billetpriser og udgifter er områder, hvor kortene holdes tæt ind til kroppen. Det er ikke noget, der diskuteres i det forum«, siger Peter Ib Hansen. På længere sigt håber han, at festivalernes samarbejde kan resultere i besparelser på indkøb og leje. Happenings i skoven Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg er i år topscorer med en prisstigning på 200 kr. i forhold til sidste år, så en billet nu koster 1.075 kr. Det til trods ligger billetsalget 40 procent over salget på samme tid sidste år. »Vi hverken må eller vil lukke flere end 21.500 gæster ind. Det er et krav fra amtet og kommunen, fordi der ikke skal flere folk ind i skoven. Det er vi meget bundet af«, forklarer økonomileder Per Langpap. Samtidig peger han på, at leje af bænke, priser på vand m.m. stiger. Han ser billetprisen som det eneste sted at finde penge. »Et eller andet sted skal vi jo finde de penge. Man kan også sætte øl og sodavand op med en femmer, men det synes vi giver et meget dårligt signal, hvis man gerne vil se folk igen og igen«, siger Per Langpap. 'Antidagligdag' Netop arbejdet med at få folk til at komme igen optager festivalen, der hvert år investerer i nye happenings og events, der ikke nødvendigvis har noget med musik at gøre. »Unge mennesker vil have noget 'antidagligdag', som vi kalder det. Festival er ikke kun noget med at tage ud på en mark og sove i telt og drikke en masse bajere. Der skal ske noget, hvis man render rundt her i fem dage. Det skal ikke være 'Palles Tivoli', men der skal være noget at kigge på«, siger Per Langpap. Af de mere skæve indslag i Skanderborg nævner han en bar i en S-togsvogn. Festivalen havde sidste år en omsætning på 47 mio. kr. og endte med et overskud på én mio. kr.. »Det er jo ikke en sund forretning set ud fra en pengemands synspunkt. En rationaliseringsekspert ville korse sig, hvis han kom ud til os«, er Per Langpap overbevist om. Dyr musik På Danmarks mest besøgte festival i Roskilde havde man sidste år en omsætning på 80 mio. kr.og et overskud på 4 mio. kr., der går til velgørende formål via Roskilde Fonden. Her forklarer talsmand Esben Danielsen stigningen i billetpriserne med musikernes honorarer. »Vi vil meget gerne følge med i kvaliteten af vores musikprogram, og honorarerne til kunstnere stiger og stiger. Generelt oplever livebranchen en stigende interesse, og det er i øjeblikket sælgers marked. Samtidig er behovet for at tjene på at give koncerter steget, fordi pladesalget viger, og pladeselskaberne giver ikke kunstnerne penge for at turnere, som de gjorde tidligere«. Sikkerhed hæver ikke prisen Den øgede sikkerhed på festivalen efter ulykken i 2000 har derimod ikke ført til ekstra udgifter. »Efter 2001, da festivalen gav underskud, har vi barberet ti procent af alle vores omkostninger. Det har dækket vores sikkerhedsindsats«, siger Esben Danielsen. Han tilføjer, at festivalen fra år til år sætter penge af til at forbedre forskellige områder af festivalen, som eksempelvis madkvaliteten, der var i fokus for nogle år siden. Miljøregler koster På Midtfyns Festival, der i 2001 blev købt af fodboldklubben OB, har direktør Marius Byriel ikke de samme forudsætninger for at vurdere de voldsomme prisstigninger de seneste ti år. Foruden udgifter til musik, sikkerhed og service nævner han hensynet til naturen. »Det er blevet dyrere at etablere campingarealer og overholde de forskellige miljøregler. Afgifterne til at komme af med affald er vokset voldsomt«, siger Marius Byriel. Sidste års Midtfyns Festival endte med et underskud på seks millioner.