Tørklædesager bliver afgjort uden for retten

Ebthal Elwan blev bortvist fra erhvervspraktik i Tøj og Sko. Hun indgik også forlig med butikskæden, da hun havde anlagt sag mod dem. Arkivfoto: Finn Frandsen
Ebthal Elwan blev bortvist fra erhvervspraktik i Tøj og Sko. Hun indgik også forlig med butikskæden, da hun havde anlagt sag mod dem. Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Arbejdsgivere laver forlig i tørklædesager af frygt for at blive udnyttet og få dårlig omtale. DA forudser flere sager, men HK kan ikke se problemet, hvis virksomhederne handler i god tro. En nyansat møder op dagen efter sin ansættelse iført tørklæde, som ikke passer til butikkens uniformer. Den ansatte nægter at tage det af, bortvises og stævner arbejdsgiveren, som risikerer en opsigtsvækkende retssag. Skrækscenarium Sådan ser skrækscenariet ud for ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening Flemming Dreesen, der frygter, at flere vil udnytte arbejdsgiverne. »Vi skal adskille ansatte, der af ægte personlig overbevisning ønsker en bestemt beklædning, fra folk, der går efter at få guld«, siger Flemming Dreesen med henvisning til gevinsten ved at indgå forlig. Ingen islam i Aldi Senest har Aldi i Rødovre indgået et forlig med en tidligere vellidt medarbejder, der ville genansættes. I mellemtiden var hun konverteret til islam, og da det gik op for Aldi, kunne hun ikke bruges. Kvinden stævnede forretningen og krævede 100.000 kroner og fik ifølge B.T. knap det halve. »Jeg forstår de virksomheder, der ikke vil føre sager og hellere betaler i porten«, siger Flemming Dreesen. Han afviser ikke, at der findes diskrimination, og tror, at vi vil se flere sager, hvor spørgsmålet om påklædning bliver sat på spidsen. »Hvis nogle eksempelvis er helt indhyllede fra top til tå, skal de også indpasses i et uniformsregulativ. Det tror jeg bliver sværere«. Sager løses lokalt I mange sager løses konflikten lokalt, og i HK Handel i København har man kun to sager om diskrimination kørende i øjeblikket. Afdelingssekretær Jørgen Buur forstår ikke arbejdsgivernes frygt. »Mange synes, det er et ømtåleligt emne. Men man må finde ud af, hvad det drejer sig om, og løse problemet. Hvis arbejdsgiveren på forhånd har et specielt reglement omkring uniformering, så må alle jo indrette sig efter det, det er der ikke noget forkert i«, siger Jørgen Buur. Han nævner Toms Fabrikker, der i to omgange fik rettens ord for, at det var i orden at nægte en medarbejder at bære tørklæde af hensyn til arbejdet med fødevarer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her