Efterlønsordningen benyttes i stor udstrækning af netop de grupper, som den var tiltænkt, nemlig ansatte i fysisk nedslidende job, mens akademikere og funktionærer blot udgør en gruppe på 13-14 procent af den samlede 'efterlønsproduktion'. Det fremgår af en dugfrisk analyse fra A-Kassernes Samvirke. Tallene viser, at næsten to ud af tre efterlønnere kommer fra LO-forbund fra job som eksempelvis jord- og betonarbejder, rengøringsassistent eller social- og sundhedshjælper. Ingen grund til at revidere for akademikernes skyld Efterlønnere fra henholdsvis FTF-området med pædagoger, lærere og sygeplejersker, a-kasserne for selvstændige samt en række a-kasser uden tilknytning til en hovedorganisation tegner sig hver især for mellem 10-14 procent af den samlede pulje af efterlønnere. Det regnestykke betyder, at når gruppen af akademikere og funktionærer i udstrakt grad er omfattet af egne pensionsopsparinger, så vil der ikke være den store gevinst ved at revidere efterlønsordningen alene med det sigte, at afholde akademikere og funktionærer fra at gå på efterløn, konkluderer A-Kassernes Samvirke.