Stormen river i træerne på området ved Malmø Sygehus, og det strejkende sygehuspersonale trykker sig ind mod væggen for at undgå den piskende regn. Siden 12. maj har personalet været i konflikt. »Dette er mere end en kamp for nogle procentvise lønstigninger. Dette er en kamp for vores fremtid som velfærdssamfund og en kamp for kvinderne«, siger Birte Nilsson. 'Hvordan skal vi få fat på de unge?' Hun har i 27 år arbejdet på Malmø Sygehus, som det der i Sverige kaldes undersygeplejerske - en kombination af sygeplejerske og sygehjælper. »Det er grundlæggende, at man skal kunne leve af sin løn. Hvordan skal vi ellers få de unge til at søge ind i vores fag, når vi alle sammen går på pension om nogle år?«, spørger hun. Symbol på faglig kamp Netop Birte Nilsson og hendes kolleger er blevet et symbol på den kamp, som forbundet Kommunal det seneste år har ført mod arbejdsgiverne; de svenske kommuner og amter. I Sverige er det ikke kassedamen, der bruges som symbol i debatten, det er de kvindelige sygehjælpere. De, der passer og plejer os, når vi er syge og gamle. De, der sørger for at børnene får mad i skolen og hjælper pensionisterne med at købe ind. 80 pct. af den 'mandlige' løn For de svenske undersygeplejersker får kun 80 procent af den løn, deres mandlige kollegaer får i tilsvarende job. Og med en mindsteløn på 12.000 svenske kroner når man starter som 19-årig, og en middelløn for en midaldrende kvinde på 16.300 svenske kroner har det store fagforbund Kommunal nu fået nok. »Det virker, som om vi stadigvæk har et system, hvor synet på kvinders arbejde er, at de blot bidrager med lidt ekstra til familiens økonomi, mens manden er hovedforsørger. Det holder ikke i 2003, hvor kvinder er selvstændige forsørgere. De vil ikke tolerere 20 procent lavere lønninger på baggrund af deres køn. Det er ikke værdigt i et moderne samfund«, siger Kommunals informationschef, Fredrik Runsiö, til Politiken. Lavstatus mærkes også blandt mændene Og ligestilling handler ikke kun om at sætte kvinders lønninger i vejret. Mændene, der arbejder i den kvindedominerede kommunale sektor, kan også mærke kvindernes lave status på deres lønseddel. »Brandmændene har for eksempel kun 17.000 i grundløn, mens politifolkene, der er ansat i staten hæver 25.000 kroner. Og grunden til det er, at den kommunale sektor er stemplet som 'kvindesektor', hvilket i praksis betyder lavere løn«, siger Runsiö. Bedre løn i feriejob Og for de 200.000 kommunalt ansatte, der går på pension frem til 2010, findes der i dag ingen stor og uddannet gruppe, der kan tage over. Kun omkring halvdelen af pladserne er besat på uddannelser i ældreplejen og uddannelser som sygehjælper og pædagogmedhjælper. For hvem vil arbejde med mennesker til en dårlig løn, når man kan tjene flere penge på at arbejde med maskiner? »Min syttenårige søn har lige fået et sommerferiejob, og han får en højere løn, end jeg får efter tyve år i jobbet. Hvad skal få ham til at tage et arbejde i sundhedssektoren, der desuden er underbemandet og tung?«, siger Marianne Pettersson, næstformand i den lokale fagforening på Malmø Sygehus og uddannet sygehjælper. Operationer udskydes 46.000 pædagogmedhjælpere, skraldemænd, pedeller, kantinemedarbejdere, operationsteknikere, sygehjælpere og lagerforvaltere på sygehusene nu gået i strejke. Det personale, der arbejder med handikappede, psykisk syge, akut sygehuspleje og ældre, er dog holdt ude af strejken. Men selv om Sverige ikke er gået i stå, så mærkes strejken i det daglige. Operationer, der ikke er livsnødvendige, bliver udskudt. Aviserne skriver om madpakkeidéer til børnefamilierne, og skolebørn får undervisning i naturen, fordi skolerne er lukkede og låste. Sympati for strejke Alligevel er der kun få klager fra den almindelige svensker, der ellers bliver nødt til at tage ferie for at passe børn eller må vente endnu længere på en hofteoperation. Og fra højre til venstre i det politiske system er sympatien udtalt. »Vi har næsten kun mødt støtte fra patienter og folk på gaden. I går blev vi budt på chokolade, og bilerne, der kører forbi, dytter og viser tommelfingeren op. Mennesker sympatiserer med vores kamp«, fortæller Marianne Pettersson. Parat til langvarig kamp Inde i fagforeningens lokaler er det skiftetid for de noget frosne strejkevagter. Nogle drikker varm kaffe og andre får information fra Kommunals kontorer om, hvordan resten af dagen kommer til at se ud. Folk smiler og giver hinanden knus, kampviljen er der ikke noget galt med. Hvis ikke forhandlingerne giver resultat, bliver strejken udvidet, så den omfatter kommunalt ansatte i 137 kommuner. »Nu har vi fået nok. Og vi er parate til at kæmpe længe«, siger Birte Nilsson.